Vi har deltaget i podcasten “Vi ses igen på tirsdag“, hvor vi taler om hjernerystelse og vidensrapport.
På hjernerystelsesområdet både i Danmark og i udlandet, er det vigtigt at vi får klarhed over hvad der virker for patienternes skyld. Vidensrapporterne der kom fra Dansk Center for Hjernerystelse i marts 2024 illustrerer også at patientgruppen netop kan være kraftigt generet i deres daglige livsførelse. Der er derfor stadig et større behov for konsensus om en standardbehandling, og dermed nye retningslinjer som fagprofessionelle kan følge. Netop dette var et af hovedformålene med rapporten. Der lød i de efterfølgende måneder en kritik fra flere fagpersoner af rapporten, herunder Dansk Neurologisk Selskab[1] og Commotio Danmark. Denne kritik responderede centeret selv på, med et opslag på LinkedIn den 1. juli 2024, hvor de slog fast at de “… står ved vidensrapporternes metode og indhold. Anbefalingerne i rapporterne afspejler den internationalt bedste viden og praksis, og bakkes op af førende fagfolk.”
Selve rapporterne fremstår dog som noget der ikke følger førnævnte hovedformål helt til dørs. De bygger nemlig meget på erfaringer, hvorfor vidensrapport bliver et alt for tungt ord at sætte på dem. I værste tilfælde kan rapporterne være misledende for de fagpersoner, som den primært henvender sig til. Formålet med rapporterne var nemlig at indsamle og formidle den aktuelt bedste viden. Her vil man normalt bruge allerede anerkendte evidenshierarkier, såsom Oxford Center for Evidence Based Medicines evidensniveauer. Denne henviser rapporterne også til, men anvender den i stedet en selvkonstrueret version, der blander evidensniveauer sammen, og derfor er ubrugelig. Vi er derfor også enige i det Line Sofie Lunde fra Dansk Neurologisk Selskab siger
Line Sofie Lunde, Forperson, Dansk Neurologisk Selskab
Hvis man etablerer sin egen metode til vurdering af evidens, så er der en fare for at dokumentationen for evidensen er utilstrækkelig for effekten af en given behandling.
Det er dette som centeret anholder i deres opslag på LinkedIn. At der ikke er noget at komme efter i forhold til måden de har vurderet evidensen. Problemet er bare, at den måde de har gjort det på, ikke er videnskabelig korrekt. Og i værste fald kan det betyde, at fagprofessionelle tilbyder, eller patienter efterspørger, behandlinger, hvor behandlingseffekten er usikker.
Og størrelsen af rapporterne gør også det bliver svært at trække noget egentlig fornuftigt ud af dem. Det er ikke en særlig god hjælp til eksempelvis lægerne, der ikke nødvendigvis har flere timer til at gennemgå “nyeste viden”.
Dr. Jørgen Nielsen, Hammel Neurocenter
Rapporternes anbefalinger er blevet lidt diffuse og omfangsrige, og jeg ville gerne have haft nogle simple anbefalinger.
Derfor vil en bedre fokusering være mere relevant. I 2023 udgav Concussion in Sports Group den største samling af vidensindsamling og systematiske litteraturgennemgange hidtil. Her mundede de ti systematiske litteraturgennemgange ud i en større konsensusrapport, hvor man samlede den viden man havde skaffet sig gennem førnævnte gennemgange. Det gjorde det nemt og overskueligt at forstå hvad den nyeste viden var. Havde man valgt at bygger videre på dette, og blot sat det i en dansk kontekst, eller blot brugt deres metode som rettesnor, havde man formentlig endt med en mere fokuseret og mere overskuelig rapport. Det er i hvert fald vores ambition, at kigge på mere fokuserede områder, for at kunne give den bedst mulige viden videre.
Det er også nødvendigt at se lidt på det opslag centeret lavede på LinkedIn. Vi har rundet spørgsmålet om brugen af GRADE. Det havde været en fordel, men andre evidenshierarkier kan også bruges. Blot ikke selvopfundne, som i dette tilfælde. Det er imidlertid vigtigt også at kommentere på resten. Først har vi “bakkes op af førende fagfolk”. Det er interessant, da vi ingen steder ser tegn på netop dette. I sammen ombæring ville det være nemt for os at skrive, at den IKKE bakkes op af førende fagfolk. Vi mangler simpelthen at vide hvem disse fagfolk er, og hvorfor de bakker op om rapporten.
De skriver også “I høringssvar om vidensrapporterne ses opbakning og ros.” Dette er imidlertid ikke korrekt. Dels ved vi nu, at Dansk Neurologisk Selskab IKKE har givet opbakning i deres høringssvar. Dels har vores høringssvar heller ikke været opbakning og ros. Faktisk har de valgt at forkaste det. Så skriver de “To udenlandske reviewers, professorer i neurologi og rehabilitering, har ligeledes bifaldet vidensrapporterne.” Normalt vil en reviewer være ukendt for forfatterne. Men her er de ganske kendte, og faktisk også tidligere brugte, da de også var inde over NKR’en fra 2021. Det er derfor ikke urimeligt at formode at de ikke upartiske i deres vurdering.
Sidst vil vi gøre opmærksom på to ting. Den første er at vidensrapporterne lægger op til at være systematiske litteraturgennemgange, hvilket også giver mening når man ønsker at “samle og formidle den aktuelt bedste viden om let hovedtraume og længerevarende følger efter let hovedtraume“. I rapporten skriver man også at “der [blev] foretaget en systematisk litteratursøgningsproces“, hvilket mere end kraftigt antyder at det har været en systematisk litteraturgennemgang. Det har det imidlertid ikke. Dette gør sig også gældende ved at man har anvendt kliniske retningslinjer og case-studier – ingen af delene vil normalt finde vej til en systematisk litteraturgennemgang. Metoden halter derfor gevaldigt, selvom man i sine valg af ord, puster den op til mere end den er.
Den anden ting er, at de efter optagelsen af podcasten, har udgivet et 7-siders resume af rapporten, hvilket vi også har efterspurgt for at give fagpersoner lettere tilgang til den potentielt vigtige information. Det skal centeret imidlertid have ros for.
Du kan finde det specifikke afsnit vi medvirker i her: “Vi ses igen på tirsdag“