Sidst opdateret: 10. juli 2024

Hjernetræthed eller mental træthed er et begreb der ofte bringes i spil i forbindelse med vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Flere studier pointere at det er hyppigt forekommende,1,6,10 selvom det ikke nævnes i alle studier der undersøger symptomer. Den reelle incidens er dog højere end ved andre sammenlignelige ortopædiske indlæggelser,9 og varierer mellem 21 og 73 %, afhængigt af studiernes populationer og metoden der bruges til at vurderer hjernetræthed.8,10
Når vi ser på frekvensen hos de der har været indlagt på intensivafdelingen, ser vi at den er markant højere , end hos de der “kun” har været på skadestuen eller indlagt til observation.10
Årsag
Behandling af hjernetræthed
En nyere systematisk litteraturgennemgang har kigget på blandt andet behandlinger af netop hjernetræthed efter hjernerystelse.5 Grundlæggende set fandt de at noget medicin muligvis kunne have en positiv effekt, men at risikoen for afhængighed af det medicin var stor – og spørgsmålet er så om det er det værd? Kreatin og melatonin var andre muligheder, men effekten heraf var inkonklusiv, og derfor anbefales de heller ikke. Herudover kiggede de på psykologiske interventioner, og fremhævede kognitiv adfærdsterapi – selvom evidensen også her er fraværende.5
Fysisk aktivitet fandt de dog som værende noget der kan forbedre tilstanden – og det helt ned til aktivitet som gåture tre gange om ugen kunne hjælpe.5 Samlet set er vi dog stadig et sted, hvor vi ikke ved nok om hjernetræthed, og dermed behandlingen af det. De kommer da heller ikke med stærke anbefalinger for noget. Det er imidlertid ikke usandsynligt, at aktivitet i sig selv (det værende både fysiske, men også mentalt og socialt) kan være fordrende for at komme sig over det. Her kan blandt andet Hjernerystelsestrappen være en hjælp, da den kan støtte i at sørge for en gradvis eksponering for de ting der udtrætter.
Derudover har andre forsøgt at kigge på psykologiske interventioner der skulle hjælpe på søvn og hjernetræthed. Men desværre er der lavet få for studier til vi kan lave nogen konklusioner på området.7 Af samme årsag kan vi heller ikke på nuværende tidspunkt udtale os om, hvorvidt stringent energistyring hjælper eller faktisk forværre din tilstand. En for hård energistyring, hvor du direkte undgår ting, vil nemlig formentlig ikke være fordrende på den lange bane.
Afslutning
Vi ser grundlæggende at hjernetræthed er en udfordring som en stor del af hjernerystelsesramte oplever – især i begyndelsen. Meget tyder dog på at generne bliver bedre med tiden – men at de der oplever denne træthed, desværre også risikere at opleve længere forløb.
Fysisk aktivitet og aktivitet generelt, er også her det greb der anbefales som best practice, ud fra den viden vi har på nuværende tidspunkt. Forhåbentligt er det dog et område vi bliver klogere på de kommende år.
Referencer
- Johansson B., International Journal of Environmental Research and Public Health 2021, 18:11, 5955, doi:10.3390/ijerph18115955
- Stulemeijer, M. et al., J. Neurol. 2006, 253, 1041–1047, doi:10.1007/s00415-006-0156-5
- Olver, J. et al., Brain Inj. 1996, 10, 841–848, doi:10.1080/026990596123945
- Chaudhuri, A.; Behan, P.O., Lancet 2004, 363, 978–988, doi: 10.1016/S0140-6736(04)15794-2
- Ali A. et al., J Head Trauma Rehab 2022, 37:4, E249-E257, doi:10.1097/HTR.0000000000000710
- Beaulieu-Bonneau S. & Ouellet M., Neuropsychological Rehab 2017, 27:7, 983-1001, doi:10.1080/09602011.2016.1162176
- Sullivan K. et al., J. Neurotrauma 2018, 35:2, 195-209, doi:10.1089/neu.2016.4958
- Wylie G.R. & Fishmann L.A., Concussion 2017, doi:10.2217/cnc-2017-0003
- van Markus-Doornbosch F. et al., European J Paediatric Neuro 2019, 23:5, 707-715, doi:10.1016/j.ejpn.2019.08.003
- Andelic N. et al., J of Neurology 2021, 268:1, 61-73, doi:10.1007/s00415-020-10022-2