Hjernerystelsesmyte #8 – Behandlingsmetoder til hjernerystelse

Behandlingsmetoder til hjernerystelse

Når man følger med i medierne, virker det måske som om at vi ved stort set alt hvad der er værd at vide om hjernerystelse. Dette er dog ikke helt i tråd med virkeligheden – vi ved faktisk meget meget lidt om hjernerystelse. På trods af de mange behandlingsmetoder til hjernerystelse.

Det betyder også at der på nuværende tidspunkt desværre ikke findes én eneste behandling der har stærk evidens bag sig. Derimod findes der enkelte metoder der har op til moderat evidens bag sig, blandt andet cervikal og vestibulær fysioterapi.1 Vestibulær fysioterapi til behandling af øresten falder blandt andet ind under her.3 Denne form for fysioterapi målretter sig især til folk med vedvarende svimmelhed, smerte i og omkring rygsøjlen, samt hovedpine.

Aerobisk aktivitet under symptomgrænsen, nogle vil kende det som gradueret pulstræning, viser ikke entydigt at det virker. Størstedelen af litteraturen peger dog i en positiv retning,1 og evidensen bag er forholdsvis stærk.3 Den aerobiske aktivitet kræver desuden at der er en ekspert, eventuelt en fysioterapeut, der kan hjælpe den ramte. Sker dette ikke, er der nemlig høj risiko for, at man overgør aktiviteten.

Slutteligt har kognitiv terapi også vist nogle positive resultater, især til hjælp for de der har vedvarende symptomer efter hjernerystelse.1,2 Men her mangler endnu stadig stærk evidens for effekten.

Der er derfor ikke mange behandlingsmetoder til hjernerystelse at vælge mellem, hvis man ønsker en behandling hvor man faktisk har fundet en effekt. Det positive er dog, at der er lidt, omend de stadig mangler endnu bedre studier, til at bekræfte de tendenser de viser. 

Referencer

  1. Schneider KJ, Leddy JJ, Guskiewicz KM, et al. Br J Sports Med Published Online First: 24 March 2017. doi:10.1136/ bjsports-2016-097475
  2. McCrory P. et al., BJSM 2017, 51:11, 838-847, doi:10.1136/bjsports-2017-097699
  3. Quatman-Yates C. et al., J Ortho & Sport Phys Therp 2020, 50:4, CPG1-CPG73, doi: 10.2519/jospt.2020.0301
Del artiklen på
Facebooktwitterlinkedin
Følg os på følgende sociale medier
Facebooktwitterlinkedininstagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *