Typiske spørgsmål ved hjernerystelse

Som udgangspunkt er der ingen begrænsninger i hvad du må lave. Det er dog vigtigt at være opmærksom på at dine symptomer ikke forværres kraftigt. Dette gælder især i den akutte fase. 

Du må gerne begynde at være fysisk aktiv allerede efter den akutte fase er overstået. Du skal imidlertid forsøge at undgå aktiviteter med risiko for at slå hovedet. Oplever du kraftig forværring af symptomer bør du straks holde inde. Se fx hjernerystelsestrappen.

Der er som udgangspunkt ingen begrænsninger på hvor meget TV man må se efter en hjernerystelse. Også her gælder tommelfingerreglen om, at oplever man symptomforværring, bør man holde pause. Dog kan både for meget og for lidt være potentielt skadeligt. 

I den akutte fase skal du holde øje med om du pludselig oplever kraftig forværring af din tilstand. Gør du det, skal du kontakte din læge eller ringe til lægevagten (1813/1818).  Vær ellers opmærksom på hvordan kroppen reagerer, da en kraftig forværring gerne skal medfører en pause. 

Der er meget få ting du ikke må gøre ved en hjernerystelse. Alkohol og euforiserende stoffer frarådes så længe du oplever symptomer. Herudover frarådes koffein i den akutte fase. 

Hvis du normalt dyrker sport, hvor der er risiko for at få endnu en hovedskade, er anbefalingen også at vente med at genoptage sporten på fuld styrke, til symptomerne er væk. 

Du kan godt tage på arbejde med hjernerystelse. Nyere studier peger på, at tidlig tilbagevenden til skole, har en positiv effekt på prognosen. Dette kan med rimelighed antages også at gælde arbejde.

Det vi stadig ikke har klarhed over, er hvordan arbejdsdagen i så fald skal se ud. Derfor er anbefalingen fortsat, at man holder helt fri de første 24-48 timer efter skaden, og herefter langsomt vender tilbage. Det vil sige gradvist øger mængden af arbejdsopgaver og tid man er der.

Der er ingen universel forklaring af hvor lang tid det tager at komme sig efter en hjernerystelse. Lang de fleste kommer sig inden for to til fire uger. En stor del kommer sig yderligere inden for tre måneder. En mindre del inden for det første år. Og sidst en meget lille del efter mere end et år.  

Udfordringer som psykisk sårbarhed, ADHD, dekonditionering mm. kan være med til at forlænge tiden med symptomer.

Du må gerne køre bil, men det anbefales at du lader være, da din reaktionstid kan være forringet. Derudover er der kognitivt hårdt, hvorfor du skal være opmærksom på om dine symptomer forværres. 

Du må imidlertid gerne være passager. Det bør ikke være forbundet med yderligere gener.  

Du må gerne flyve efter en hjernerystelse. Der er ingen evidens for at det skulle være skadeligt. Hvis du oplever en forværring efter en flyvetur, så vil den forværring kun være midlertidig. 

På nuværende tidspunkt findes der ingen behandling der med garanti giver en effekt. Faktisk er der kun én tilgang der konsekvent har vist sig effektiv i videnskabelige studier – fysisk aktivitet. Hverken samsynstræning, manuelle behandlinger som akupunktur, osteopati, kraniosakral terapi m.fl. har videnskabelig dokumentation bag sig. Flere af disse er endda slet ikke biologisk plausible – det vil sige forklaringen om hvordan de virker, ikke stemmer overens med hvordan kroppen og biologien fungerer.   

Du må så udgangspunkt gerne tage smertestillende efter en hjernerystelse. Der er ikke evidens for at det i sig selv har en negativ effekt på hjernen. Dog skal du være opmærksom på, at det skjuler mange af dine symptomer, hvilket kan betyde du ikke reagerer på dem. Dette vil kunne medføre forlængelse af symptomperioden. Det anbefales derfor at undgå smertestillende, med mindre det er strengt nødvendigt (fx efter en operation). 

Der er intet til hindrer for at du ser på en skærm, såsom telefon, tablet eller computer efter du har fået en hjernerystelse.  Det er dog vigtigt, at du holder pause når du oplever en forværring af dine symptomer. Derfor er anbefalingen også at man har begrænset forbrug af skærmtid i den akutte fase. Men det er ikke farligt, og skal ikke undgås. 

Der er ingen evidens for at en special form for kost kan give fordelagtige resultater i forbindelse med hjernerystelse. Hvis man i forvejen spiser dårligt, vil enhver forbedring af kosten også vise sig efter en hjernerystelse. Men spiser man fint i forvejen, er det ikke her man henter noget i forhold til at øge sandsynligheden for at komme sig. 

Mange oplever at få at vide at de skal vækkes en til flere gange om natten, det første døgn. Dette bunder i en frygt for, at man udvikler blødninger i hjernen. Risikoen for at dette sker, er dog yderst minimal. 

Derimod peger meget på, at søvn er vigtig for at skabe optimale betingelser for at hjernen kommer sig. Og her hjælper det ikke hjernen, at blive vækket en til flere gange hver nat. Tværtimod. Så du må meget gerne sove, og gerne så meget du kan det første døgn. 

Nej, man skal ikke have været bevidstløs for at få hjernerystelse. Faktisk oplever kun omkring 3 % af alle hjernerystelsesramte bevidstløshed i forbindelse med skaden.