Tilbud til hjernerystelsesramte i Assens Kommune

Tilbud til hjernerystelsesramte i assens kommune

På denne side kan du finde de tilbud til hjernerystelsesramte i Assens Kommune der findes.

Du kan blive visiteret til genoptræning i Assens Kommune. Det kan ske enten via en genoptræningsplan efter Sundhedslovens §140 eller, hvis du har oplevet et pludseligt tab af funktionsevne uden forudgående sygehusbehandling, efter Servicelovens §86, stk. 1. Her vurderes dit behov individuelt, og genoptræningen varetages af kommunens terapeuter.

Assens Kommune samarbejder desuden med Kommunikationscenter Region Syddanmark, som har et specialiseret tværfagligt tilbud til personer med længerevarende gener efter hjernerystelse. Her kan du blandt andet få hjælp til kognitive vanskeligheder og energiforvaltning, svimmelhed og balance, smerter, søvnproblemer, tinnitus og lydfølsomhed samt synsproblemer, lysfølsomhed og samsyn. Der kan også arbejdes med hjælpemidler, indretning af arbejdspladsen og gradvis tilbagevenden til arbejde eller uddannelse.

Et forløb på Kommunikationscenter Region Syddanmark kræver betalingstilsagn. Det kan blandt andet gives af kommunen eller Jobcenteret, men også af eksempelvis SPS, et forsikringsselskab eller en pensionskasse. Forløbet kan starte med en tværfaglig udredning, hvorefter der tages stilling til behovet for videre rehabilitering.

Er du sygemeldt og på vej tilbage til arbejde, har Jobcenter Assens desuden tilbuddet Tilbage til job. Her arbejdes der med konkrete udfordringer i forbindelse med genoptagelse af arbejde, uddannelse eller praktik og med strategier, der kan understøtte arbejdsfastholdelse.

Opdateret 11. september 2026