Søvn og hjernerystelse hænger tæt sammen. Nogle tror det er farligt at sove når man er blevet ramt af hjernerystelse. De tror man ikke må falde i søvn. Som vi gennemgik i Myte 4,1 så er det faktisk rigtigt vigtigt at du får noget søvn når du er ramt af hjernerystelse.
Det er nemlig når du sover, at hjernen har de bedste betingelser for at restituere.2 Det er her hjernen groft sagt genopretter sig selv. Det har den svært ved i vågen tilstand, da den her hele tiden bombarderes med indtryk den skal forholde sig til. Vi ved at den synaptiske aktivitet står for 80 % af hjernens aktivitetsniveau når vi er vågne, og at dette falder kraftigt når vi sover.3 Det giver indikationer på at søvnen er vigtig i restitutionsfasen – og søvnforstyrrelser efter en hjernerystelse derfor kan påvirke hjernens restitution.4
Samtidig ved vi at ramte ofte oplever problemer med søvnforstyrrelser i tiden efter en hjernerystelse.5,6 Derfor er det er en god idé at få sovet det du kan. Skulle der være livstruende problematikker i spil i den akutte fase, så vil du formentlig blive overvåget af det sundhedsfaglige personale på hospitalet. Derfor er det selvfølgelig også vigtigt at du tager kontakt til vagtlæge, skadestue eller egen læge hvis du kommer til skade. Dernæst så har et studie fra 2020 vist at de der sover kortere tid, oplever værre symptomer, end de der sover normalt eller længere tid.7
Samlet set betyder det dog at søvn og hjernerystelse er vigtigt sammen. Når du er ramt, er det vigtigt at få massere af søvn. Især i den akutte fase. Vær derfor ikke bange for at sove. Sov derimod alt hvad du kan.
Referencer
- Myte 4
- Søvn og Sundhed, Vidensråd for Forebyggelse, 2015, hentet 30. april 2022
- Vyazovskiy V.V. et al., Nature Neuroscience 2008, 11, 200-208, doi:10.1038/nn2035
- Jaffee M. et al., Brain Injury 2015, 29:2, 221-227, doi: 10.3109/02699052.2014.983978
- Murdaugh D. et al. Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2018, 99:5, 960-966, doi: 10.1016/j.apmr.2018.01.005
- McCrory P, Meeuwisse W, Dvorak J, et al. Br J Sports Med, 2018 ; 51:838–847. doi:10.1136/ bjsports-2017-097699
- Hoffman N. et al., Clin J Sport Med 2020, 30, 29-35, doi:10.1097/jsm.0000000000000538