Metode
Studiet er et såkaldt narrativt litteraturstudie, hvor man gennem eksisterende litteratur har søgt at besvare spørgsmålet om hvorvidt der er langsigtede negative effekter af hjernerystelse og hovedtraumer.
Man har søgt på en del relevante søgetermer, men da det er et narrativt litteraturstudie, er det ikke gennemsøgt systematisk. Det betyder at der sagtens kan være flere studier der ikke er kommet med i den søgning der er lavet.
Forfatterne ønskede at sammenligne atleter, med ikke-atleter og atleter der ikke udføre kontaktsport. Så ønskede de at kigge på antal tidligere hjernerystelser og graden af gentagne hovedtraumer. Alt dette skete på tværs af flere sportsgrene, flere lande og flere niveauer hvorpå idrætten blev udført.
Ideen var så at se på dette i forhold til neurologiske sygdomme og neurodegenerative lidelser, som eksempelvis demens. Psykiatrisk og kognitiv funktionsevne blev også undersøgt, foruden at man kiggede på billeddiagnostiske fund.
Resultater
Forfatterne fandt umiddelbart en øget risiko for eksempelvis demens og Parkinsons i nogle grupper af tidligere professionelle atleter – især hos dem med høj eksponering for gentagne hovedtraumer. Der var en sammenhæng med ændringer i både hippocampus og thalamus. Der blev heller ikke fundet en dosis-respons-sammenhæng mellem antallet af hjernerystelser og langtidseffekter.
De fandt imidlertid ingen sammenhæng med tidligere hjernerystelse og kognitiv funktion på den lange bane. Men et kuriosum var, at de fandt at de med flere hjernerystelser ofte rapporterede om kognitive problemer, selvom objektive test ikke fandt dem.
Ikke overraskende fandt de at hjernerystelse ofte var forbundet med højere niveauer af depression og angst. Men samtidig fandt de også at de fleste psykiatriske symptomer egentlig var inden for normalområdet, og lignede dem fra normalbefolkningen.
Sidst men ikke mindst, så kiggede de på billeddiagnostiske værktøjer og deres anvendelighed i forskningen på nuværende tidspunkt. Og selvom de fandt ændringer i hjerne, som tidligere nævnt, så var disse ændringer ikke konsekvente på tværs af studier.
Diskussion
Først og fremmest skal det jo nævnes, at det er et narrativt litteraturstudie. Det betyder at der er høj risiko for bias, og at reproducerbarheden af deres resultater er nærmest ikkeeksisterende. Derfor skal man også tage deres fund med et gran salt. Det er ikke et studie på øverste niveau.
Det er dog værd at lægge mærke til, at de fund, de har lavet vedrørende neurologiske lidelser er inkonsekvente når de ser på alt litteraturen. Det er blandt andet ikke alle der finder sammenhængen – flere finder nemlig at der ikke er en. Dette taler også ind i at de netop ikke fandt en sammenhæng med kognitiv funktion, samt at de ikke fandt en sammenhæng med eksponering. Men der er også store forskelle i studiedesigns, populationer med mere, der gør at det er svært at drage nogle egentlige konklusioner på nuværende tidspunkt.
Forskerne fremhæver ganske glimrende at individuelle forskelle som alder, genetiske træk, uddannelsesniveau og fysisk sundhed kan påvirke risikoen for langsigtede effekter positivt. Samtidig ønsker de at forskningen på områder fremadrettet tager højde for fysisk aktivitet, søvn og alkoholforbrug, da de kan påvirke resultaterne.
Konklusion
Der er for store metodiske udfordringer på nuværende tidspunkt, til at man kan drage egentlige konklusioner med det datagrundlag der findes. Spørgsmålet er, om det ikke vil være samme konklusion ved et systematisk litteraturstudie. Det håber vi at der er nogle forskere der kaster sig over snarest, for at belyse området endnu bedre.
For nuværende er der dog ikke evidens for at hjernerystelser og gentagne hovedtraumer øger risikoen for langsigtede udfordringer i en sådan grad at man skal være nervøs for det.