Et nyt studie har kigget på Effekten af skærmtid på psykologiske symptomer hos unge efter hjernerystelse.1 Det er interessant, fordi der stadig florerer mange rygter om at brug af skærm efter hjernerystelse er forbudt. Dette til trods for at det ene studie der faktisk har kigget på skærmtid efter hjernerystelse, ikke kan udtale sig om hvorvidt lav eller moderat brug af skærmtid er skidt.2
Metode
Det er et såkaldt prospektivt kohortestudie, der har fået sine deltagere delvist fra skadestuen på University of Pittsburgh Medical Center Childrens Hospital, samt fra den efterhånden godt kendte hjernerystelsesklinik samme sted.
Efterfølgende er deltagerne blevet bedt om at vurdere deres skærmtid. Skærmforbruget blev inddelt i lavt (2 timer/dag), moderat (5 timer/dag) og højt (9 timer/dag) .
Herforuden har deltagerne udfyldt spørgeskemaerne Children’s Depression Rating Scale og Screen for child anxiety and related emotional disorders. Symptomerne blev målt efter 10 dage og efter tre måneder.
Resultater
De lykkedes med at få 141 hjernerystelsesramte og 56 ikke-ramte med i studiet. Sidstnævnte skulle fungere som kontrolgruppe. 49 ramte deltagere var stadig med til den sidste opfølgning efter tre måneder.
Kun moderat brug af skærm, viste at der var en positiv sammenhæng på depressions- og angst-symptomer. For de to andre (lavt og højt), blev der ikke observeret en positiv sammenhæng, men fortsat høj depression og angst.
Diskussion
Det er først og fremmest værd at gøre opmærksom på at de har rekrutteret fra et sted, der har betalende klienter. Det i sig selv er et issue ret forskningsmæssigt. Selvom der ofte er udfordringer med rekruttering, så skal man altid undgå betalende klienter. For god ordens skyld, skal det nævnes, at de ikke italesætter hvorvidt deltagerne er betalende klienter eller ej.
Dernæst har vi en gennemførelsesprocent efter tre måneder på 35 % – det er meget lavt, og gør også at resultaterne er svære at bruge til noget, andet end at være hypotesegenerende. Det vil sige de kan danne baggrund for bedre studier i fremtiden.
Et kæmpe issue med studiet, er faktisk deres måde at registrere skærmtid på. I stedet for at løbende registrering, så er det sket ved at deltagerne selv har skullet huske hvor meget tid de har brugt ved en skærm. Det gør at sandsynligheden for recall-bias, eller hukommelsesbias, er ekstrem høj. Vi kan simpelthen ikke vide hvor korrekt denne rapportering er, og det gør de grundlæggende data i studiet utroværdige. Samtidig kan man diskutere om 5 timers skærmbrug pr dag er moderat eller højt niveau. Det er baseret på udregninger fra deres deltagermængde, og ikke på generaliseret data.
Konklusion
Studiets umiddelbare resultater viser at moderat brug af skærm er fornuftigt i den første tid efter hjernerystelse, kontra lavt og højt forbrug. Dette taler også ind i den fortælling vi har prøvet at give i længere tid – og derfor finder vi det selvfølgelig spændende (hvilket er vores bekræftelsesbias).
Men selvom det er interessant, er vores vurdering desværre, at studiets metodik er for svag til vi reelt kan bruge resultaterne til noget. Det er dog stadig interessant at de finder en positiv sammenhæng med moderat brug af skærm. Vi håber derfor at dette undersøges nærmere, i større og bedre studier fremadrettet.
