Fravær fra arbejde 12 måneder efter en hjernerystelse1 Et nyt studie har undersøgt, hvordan det går med tilbagevenden til arbejde hos personer med hjernerystelse et år efter skaden. Resultaterne giver vigtig indsigt i det samfundsøkonomiske aftryk, som selv milde hjerneskader kan have.
Metode
Studiet har brugt data fra det store Collaborative European NeuroTrauma Effectiveness Research in Traumatic Brain Injury (CENTER-TBI)-studie, der involverede 4509 individer med mild, moderat eller svær traumatisk hjerneskade. De er alle rekrutteret fra hospitaler. Den korteste tid man fulgte deltagerne var seks måneder, mens den længste var 24 måneder. Det er altså et observationsstudie.
De har kun inddraget data fra de personer der havde en Glasgow Coma Scale på 13 eller mere ved skadestidspunktet. Altså dem man normalt kalder mild traumatisk hjerneskade. Desuden inkluderede de kun dem der havde et job da de kom til skade, og som havde efterfølgende tilgængelige data om fravær fra arbejde. Samlet inkluderede det 1080 personer.
Resultater
Af de 1080 deltagende personer, var 69 % mænd – altså et studie med størstedelen mænd. Studiets median alder var på 46 år.
Efter to uger var 32 % fraværende fra deres job. Dette tal faldt løbende over studiets løbetid, til 24 % efter tre måneder og 20 % efter seks måneder og efter et år.
De fandt at høj alder, lavt uddannelsesniveau, højere symptombyrde ved skadestidspunkt, komorbid psykisk sygdom og det at være kvinde alle have en sammenhæng med højere risiko for at være uden for arbejdsmarkedet efter 12 måneder.
Diskussion
70 % af deltagerne i studiet blev indlagt. Det er en meget stor procentdel, hvilket ikke stemmer overens med den generelle mTBI-patient. Det må derfor formodes at det var patienter der var ekstra hårdt ramt – enten af hjernerystelse eller af andre skader der krævede indlæggelse.
Fra andre studier kan vi se at op til 50 % af mTBI-diagnoserne misses på skadestuerne.2 Det betyder at en væsentlig del af de potentielle patienter der kunne have været med, ikke er fundet.
Sidst så er patienterne netop kun fundet via hospitalerne, og de mange der diagnosticeres hos egen læge,3 er derfor heller ikke en del af den befolkningsgruppe der kigges på i studiet.
De tre punkter i sig selv betyder at studiets konklusion på 20 % efter et år, formentlig er meget højt sat. Baseret på tilgængelig viden på området pt., vil en halvering af den risiko nok være mere reel. Altså maksimalt 10 %. Dette er dog gisninger, men vil kræve yderligere forskning. Men endnu mere vigtigt er, at forfatterne bag studiet faktisk også anerkender disse udfordringer ved studiet.
Konklusion
Studiet er et rigtigt godt og metodisk stærkt studie. De lægger sig op af andre tidligere resultater, men som udgangspunkt må det antages at 20 % er for højt sat efter et år. Selv et mere forsigtigt estimat på ti procent må vurderes som et højt tal – og derfor italesætter studiet også en problematik der er vigtig at have for øje. At for mange mennesker stadig har problemer et år efter de har fået en hjernerystelse, og der dermed er nogle tydelige socioøkonomiske konsekvenser ved mTBI.