Metode
Studiet er et såkaldt retrospektivt kohortestudie. Det vil sige man følge en afgrænset gruppe af mennesker, efter de har været udsat for hjernerystelse. Oprindeligt var denne kohorte på 3063 børn og unge fra 5 til 18 år, men blev tilrettet i forhold til blandt andet ved at ekskludere de der var ramt når der i forvejen var længere pauser fra skolen (fx sommerferien).
Udover indsamling af demografiske, udviklings, psykiatrisk og medicinsk data, brugte man Post-Concussion Symptom Inventory (PCSI) til at vurdere sværhedsgraden af symptomerne. Deltagerne i studiet blev kontaktet pr. mail telefon eller via et web-spørgeskema efter 7, 14 og 28 dage. Det var børnene selv der besvarede spørgsmålene, på nær hos de 5 til 7-årige. Her stod forældrene for besvarelsen.
Det primære outcome var sværhedsgraden af symptomerne efter 14 dage, målt via PSCI. Sværhedsgraden var målt som forskellen på symptomerne efter 14 dage og symptomerne fra start. Den primære variable var missede skoledage, med weekender undtaget.
Resultater
Samlet set endte kohorte med at være på 1630 deltagere, fordelt på 283 i aldersgruppen 5 og 7 år, 700 i gruppen 8 og 12 år, og 647 i gruppen 13 til 18 år.
De ældste børn havde flere missede skoledage (4,71) end de yngste (2,61). I gennemsnit missede de samlet set tre til fem skoledage. I alt var det dog 53,7 % der var tilbage inden for to dage, mens 46,3 % skulle bruge tre eller flere dage. Tidlig tilbagevenden til skole var defineret som netop to dage eller færre. Dette skete hos 40,8% af de ældste, 59,3 % af de mellemste og 69,3 % af de yngste.
Sammenhængen mellem tidlig tilbagevenden til skole og symptomoplevelsen var tydeligst hos de 8- til 12-årige, men også hos de 13- til 18-årige. Man fandt ikke denne effekt hos de yngste. Til gengæld fandt man den største effekt hos de der havde flest symptomer fra starten. Altså de der nok havde sværest, var dem der rykkede sig mest ved en tidlig tilbagevenden til skole.
Tilbagevenden til skole
Årsagen til de finder disse fund, ved de af gode grunde ikke endnu. Det kræver flere studier. Men de omtaler blandt andet fordelene ved socialiseringen, reduceret stress ved ikke at gå glip af skole, vedligeholdelse af en normal søvn-vågen-cyklus, og returnering til lidt til moderat fysisk aktivitet. Der beskrives ikke noget i studiet om hvordan skoledagene ser ud. Det må derfor formodes at det er helt normal skolegang, og derfor ikke en gradvis tilbagevenden. Det er i hvert fald en begrænsning i studies brugbarhed. Herudover lavede man ikke en randomiseret tildeling at tilbagevende til skole, hvilket også betyder at man ikke kan udtale sig om kausalitet – altså hvorfor man har fundet de resultater man har, og om tidlig tilbagevenden faktisk er årsagen til den signifikante forbedring efter 14 dage.
Konklusion
Studier finder at der er formentlig er en god idé i en tidlig tilbagevenden til skole efter akut hjernerystelse. At man oplever en markant bedre symptomoplevelse to uger efter skaden, hvis man starter i skole inden for to dage efter skaden. Det er dog stadig resultater der skal verificeres i endnu bedre studier end dette. Men som udgangspunkt et interessant studie.