Hjernerystelse | Commotio Danmark

Commotio Danmark Logo 2022 - aflang
Menu

Hvad er en hjernerystelse?

Opdateret 29. januar 2024

Hvad-er-en hjernerystelse?

Hvad er en hjernerystelse? En hjernerystelse – eller commotio cerebri – er som navnet beskriver, en rystelse af hjernen – og ikke at hjernen slår mod kraniet. Den defineres af American Medical Society som en traumatisk fremkaldt forbigående påvirkning af hjernefunktionen der involverer en kompleks patofysiologisk proces.1 Concussion in Sports Group definerer det som en traumatisk hjerneskade fremkaldt af biomekaniske kræfter.2 Verdenssundhedsorganisationen WHO definerer det som tab eller ændring i bevidstheden grundet en skade.3 Og American Physical Therapy Association definerer det i stil med de andre tre, men med tilføjelsen “men som ikke resulterer i en forlænget bevidstløshed, amnesi eller andre signifikante neurologiske tegn på mere alvorlig hjerneskade”.11 I 2023 kom American College of Rehabilitation Medicine dog med en definition på mild traumatisk hjerneskade, hvori de også placerer hjernerystelse.13 Ud fra denne definition kan vi dog stadig sige følgende:

Definition på en hjernerystelse:

“En traumatisk hjerneskade fremkaldt af biomekaniske kræfter, der har en forbigående påvirkning på hjernefunktionen, herunder ændringer i bevidstheden, og som involverer en kompleks patofysiologisk proces.”

Den definition er måske lidt teksttung, så den kan selvfølgelig godt omskrives til lidt mere almindeligt sprog. Med andre ord kan en hjernerystelse defineres som:

“En mild forbigående hjerneskade, forårsaget af biomekaniske påvirkninger på krop eller hoved.“

Selve skaden skyldes ikke at hjernen rammer ind i kraniet, men at kræfter, ofte rotationelle kræfter, trækker i hjernen på en måde der blandt andet skaber axonale skader, neuroinflammatorisk respons, samt metaboliske ændringer i hjernen.5

Symptomer på hjernerystelse

Der er mange symptomer at holde øje med når det handler om hjernerystelse. Vi har tidligere gennemgået både hukommelsestab og bevidstløshed,6,7 og her ses det at det er en forsvindende lille del af ramte der oplever disse to symptomer. Det er dog vigtigt at være ekstra opmærksom hvis et af disse to symptomer er til stede.

I stedet er de mest fremherskende symptomer hovedpine, svimmelhed, koncentrationsbesvær, lysfølsomhed, lydfølsomhed med flere (se figur 1).8

Som du kan se på figuren, så oplever mere end ni ud af ti ramte at have hovedpine – mens mere end syv ud af ti oplever svimmelhed. Det er derfor de to mest gennemgående symptomer på hjernerystelse. Bevidstløshed opleves faktisk meget sjældent – og det er derfor ikke et krav for hjernerystelse. Figur 1 er dog ikke udtømmende, og blandt andet er nakkesmerter heller ikke et unormalt symptom.

Oversigt over symptomer ved hjernerystelse
Figur 1: Oversigt over almindeligheden af forskellige symptomer ved hjernerystelse. Lavet på baggrund af O’Connor K. et al., Wasserman et al. og Chandran et al.8,9,10 *Kun O’Conner og Wasserman.

Antal ramte

I Danmark nævnes oftest tallet 25.000 når vi skal fortælle hvor mange der årligt rammes. Dette tal er dog behæftet med enorm usikkerhed, og vi kan potentielt bevæge os op mod mere end 70.000 om året der rammes.4 Dette skyldes at vi har studier fra Nordamerika der har estimeret at der årligt er mellem 0,6 og 1,2 % af befolkningen der rammes.4 Det er imidlertid også vigtigt at gøre opmærksom på, at vi faktisk ikke kender det reelle antal ramte om året på nuværende tidspunkt. Det er dog meget sandsynligt at tallet er højere end de 25.000 der oftest nævnes, da dette tal stammer fra 1996.12 Siden 1996 er befolkningen steget fra 5,25 millioner til 5,92 millioner (en stigning på 12,75 %), uden at incidenstallet er steget ligeså. Det skulle i så fald være på godt 28.000 i dag.

Vedvarende symptomer efter hjernerystelse

Mange steder vil du stadig støde på betegnelsen Post Commotionelt Syndrom eller PCS, men vi vælger at bruge betegnelsen “Vedvarende symptomer efter hjernerystelse” (eller VSEH), da vi opfatter PCS som et udtryk der øger nocebo og dermed forværre dine chancer for helbredelse. PCS giver et indtryk af, at det er en kronisk lidelse, der forbliver stabil og ikke kan forbedres. VSEH giver derimod et bedre indtryk af at det altså ikke er en permanent ændring, men en tilstand der kan forbedres – hvilket også er det sande billede.

Oftest nævnes det at mellem 10 og 15 procent oplever at have symptomer i længere tid – og afhængigt af hvor du kigger, vil disse tal være fra tre måneder eller efter et år. Der er dog efterhånden skabt konsensus om, at man taler om VESH allerede efter fire.1,14 Der er dog ingen sammenhæng mellem sværhedsgraden af hjernerystelsen og hvor langt tid der opleves symptomer.1

Vedvarende symptomer efter hjernerystelse drejer sig desuden om en samling af ikke-specifikke posttraumatiske symptomer, der kan hænge sammen med allerede eksisterende og/eller forvirrende faktorer, der ikke nødvendigvis stammer fra nuværende fysiologiske skader i hjernen.2

Referencer

  1. Harmon KG, Clugston JR, Dec K, et al. Br J Sports Med 2019;53:213–225, doi:10.1136/bjsports-2018-100338
  2. McCrory P. et al., BJSM 2017, doi:10.1136/ bjsports-2017-097699
  3. WHO ICD-11
  4. Myte 14 – Antal ramte
  5. Myte 19 – Hjernen slår mod kraniet
  6. Myte 9 – Hukommelsestab
  7. Myte 13 – Bevidstløshed
  8. O’Connor K. et al., J of Ath Train 2017, 52:3, 175-185, doi:10.4085/1062-6050-52.1.15
  9. Wasserman et al., Am J of Sports Med 2016, 44:1, 226-233, doi:10.1177/0363546515610537
  10. Chandran A. et al., Neurosurgery 2020, 0, 1-11, doi:10.1093/neuros/nyaa091
  11. Quatman-Yates C. et al., J Ortho & Sport Phys Ther 2020, 50:4, CPG1-CPG73, doi:10.2519/jospt.2020.0301
  12. Pinner et al., Konsensusrapport om Commotio Cerebri og det postcommotionelle syndrom, 2003
  13. Silverberg N. et al., Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2023, doi:10.1016/j.apmr.2023.03.036
  14. Patricios J.S. et al., BJSM 2023, 57, 695-711, doi:10.1136/bjsports-2023-107127

Se også