Kost og hjernerystelse

Omega-3

Der er mange ting man kan kigge på, når man snakker om kosten ift. hjernerystelse. Omega-3-fedtsyrere har længe været et område man har kigget intensivt på, om som der også kunne være noget at hente i. Ryan et al. fandt i en litteraturgennemgang fra 2023, at der var positive resultater på blandt andet kognition, opmærksomhed og hukommelse.¹

De to studier de kiggede på inden for omega-3 var dog multifaktorielle, idet de gav mulighed for blandt andet rådgivning og fysisk aktivitet. Derfor kan studierne faktisk ikke udtale sig om hvorvidt omega-3 har påvirket symptomerne efter hjernerystelse. Feinberg et al. (2023) fandt ligeledes at Omega-3 var det kosttilskud der havde størst sandsynlighed for at virke. Og udover studier der kigger på biomarkører, og dermed reelt ikke hjernerystelse, så havde man faktisk et studie der kiggede på hjernerystelsessymptomer kort efter skaden, og fandt en ikke-signifikant forskel på fem dage på return to play ift. placebo.²

Det betyder grundlæggende at forskellen kan have været tilfældig og den kliniske relevans formentlig lav. Dette studie nævner Monti et al. også, og nævner specifikt også at der ikke var et klart resultat.³

Alle tre gennemgange er dog enige om, at omega-3 er det bedst undersøgte kosttilskud. Men at de bedste studier på området, ikke har vist signifikante resultater.

Melatonin

Melatonin er et hormon, som kroppen selv danner. Det spiller en vigtig rolle for vores døgnrytme og søvn-vågen-cyklus.⁷ Melatoninproduktionen påvirkes af lys og mørke. Når det bliver mørkt om aftenen, stiger kroppens melatoninniveau typisk, hvilket hjælper kroppen med at forberede sig på søvn. Når vi udsættes for lys, falder produktionen igen.⁷

Kunstigt lys om aftenen kan derfor påvirke døgnrytmen. Det gælder også lys fra skærme, særligt kortbølget eller blåt lys, som kan hæmme eller forsinke kroppens naturlige melatoninproduktion. For nogle kan det gøre det sværere at falde til ro og få en stabil søvnrytme.

Forskningen i melatonin handler primært om søvn, og desværre ikke om påvirkningen på hjernerystelsessymptomer. Og selv her er der divergerende resultater, selvom der findes studier på især børn og unge, der viser potentielle positive resultater. Som nævnt dog kun på søvn.^1,2,3
Der mangler derfor reelle studier på hvorvidt melatonin har en effekt på hjernerystelsessymptomer. Men når studierne på søvn peger i forskellige retninger, er potentialet for hjernerystelsesramte nok desværre småt.

Ketogen diæt

Ketogen diæt er en form for kost, hvor man ændrer i sammensætningen af makronæringsstoffer i kosten, så man primært indtager fedt og har et meget lavt kulhydratindtag. En meget voldsom udgave af “low carb high fat”-diæterne. I diæten kommer kroppen i ketose og danner derfor ketonstoffer som en alternativ energikilde. Grundlæggende er det kroppens respons på en nødsituation.

I hjernerystelsessammenhæng viser det dog ikke en umiddelbar sammenhæng med forbedring af symptomoplevelse, at spise ketogent.⁴ Evidensniveauet beløber sig dog pt. kun til det ene studie, der blandt andet havde for få deltagere og ikke var et randomiseret studie. Derudover findes der flere studier på dyr, men dette er ikke overførbart til mennesker. Og i forhold til studier på mennesker og traumatisk hjerneskade, finder man ingen effekt.⁸

Kreatin

Kreatin er et naturligt forekommende stof i kroppen, der hjælper i energiproduktionen, altså cellemetabolismen, blandt andet gennem processen hvor fosforkreatin bliver til ATP.⁵ Omkring 95 % af alt kreatin i kroppen findes i musklerne, men en mindre dels findes i hjernen,⁵ hvilket gør det relevant at undersøge ved hjernerystelse.

Et dansk studie påbegyndte  i 2023 at undersøge effekten af kreatin ved hjernerystelse,⁶ men resultaterne heraf kendes ikke endnu. Og der findes endnu ikke gode studier på mennesker, hvorfor en potentiel effekt kun er teoretisk.^1,3

Magnesium

Magnesium er et grundstof, der er en del af de mikronæringsstoffer man anbefales at indtage på daglig basis.

Som en del af behandlingen af hjernerystelse, er der pt ingen dokumentation for virkning. Både Feinberg et al.² og Finnegan et al.⁹ beskriver et studie hvor man faktisk så en effekt efter 48 timer på PPCS. Men forskellen var væk efter fem dage. Derudover var det et meget lille studie (17 deltagere), de tog smertestillende samtidig og der var et stort frafald undervejs. Derfor kan man ikke sige noget om det.

D-vitamin

D-vitamin er et vitamin, der blandt andet har betydning for knogler, muskler, immunfunktion og muligvis også hjernens sundhed. Det er derfor ikke ulogisk, at man har undersøgt, om D-vitamin kan have betydning efter traumatisk hjerneskade.

D-vitamin nævnes i flere nyere gennemgange som et potentielt relevant område, men den direkte evidens for hjernerystelse er begrænset. Finnegan et al. beskriver et studie med D-vitamin efter mild til moderat traumatisk hjerneskade, mens Monti et al. fremhæver biologisk plausibilitet og behovet for mere forskning.^3,9

Derudover handler studiet primært om at korrigere D-vitaminmangel, ikke om at D-vitamin generelt behandler hjernerystelse. Der findes derfor ikke solid dokumentation for, at D-vitamin som tilskud kan forkorte symptomforløbet efter hjernerystelse. Ved mistanke om D-vitaminmangel kan det dog være relevant at tale med egen læge om måling og eventuel behandling.

Probiotika og tarmflora

Tarmfloraen er et område, der får mere og mere opmærksomhed i forskningen. Det skyldes blandt andet, at tarmen, immunsystemet og hjernen kan påvirke hinanden. Derfor undersøger man også, om tarmfloraen kan have betydning efter hjernerystelse.

Der er dog stadig meget lidt forskning på området. Monti et al. beskriver blandt andet et meget lille studie med fire amerikanske college-footballspillere, hvor man fandt ændringer i tarmfloraen efter sportsrelateret hjernerystelse. De nævner også et mindre studie med veteraner med både mTBI og PTSD, hvor man undersøgte probiotika. Studiet viste enkelte mulige ændringer i inflammations- og stressrelaterede mål, men var for lille til at sige noget sikkert om effekt.^3>/sup>

Feinberg et al. fandt også kun ét studie om probiotika i deres gennemgang. Her fandt man ikke en klar forbedring af længerevarende symptomer efter hjernerystelse. Probiotika og tarmflora er derfor et interessant forskningsområde, men der findes ikke solid dokumentation for, at probiotika kan behandle hjernerystelse eller forkorte symptomforløbet.²