Er du mere udsat for ikke at være en del af arbejdsmarkedet efter fem år, når du har haft hjernerystelse? Det mener dette studie at påvise, og forfatteren bag promoverer denne, i vores øjne, lettere dystopiske fremstilling. Samme studie viste i øvrigt at der var højere dødelighed ved hjernerystelse – hvilket med overvejende sandsynlighed er en tilfældighed i studiet, og ikke en reel sammenhæng.
Studiets primære fokus var dog på arbejdsmarkedstilknytning efter en hjernerystelse, hvilket er meget interessant. Her er det vigtigt at man får kigget på alle hjernerystelser. Årsagen hertil, er at de ramte der er inkluderet i studiet kun er fundet gennem skadestue-besøg og hospitalsindlæggelser. Og på et tidspunkt hvor bevidstløshed var et stort fokus i forbindelse med diagnosen (2003-2007). Det betyder at det formentlig er de der har været hårdest ramt af hjernerystelse i akutfasen. Samlet set har man på de fire år inkluderet 19.732 ramte – det er jo mange. Men det er altså “kun” knap 5.000 pr. år – altså 1/5-del af det estimerede antal ramte om året, og som nævnt KUN de der har været fordi hospitalet. Normalt ville 1/5-del være fint repræsentativt for den gruppe man ønsker at undersøge. Men her dækker antallet kun over de sværest ramte.
Studiets fund er interessante. Men de kan ikke konkludere at hjernerystelsesramte ikke er tilknyttet arbejdsmarkedet fem år efter skadestidspunkt – og de gør faktisk selv opmærksom på at studiet ikke er generaliserbart. Så vi synes det er ærgerligt at forfatterne bag bliver ved med at fremhæve deres resultater som gældende, da det simpelthen ikke er korrekt.