Superkost til hjernerystelser
Charlotte Lillegaard Petersen, mussmann, 1. udgave, 2017 ISBN13: 978-87-93430-76-1
Superkost til hjernerystelser er en bog der slår sig op på at kunne hjælpe hjernerystelsesramte gennem kosten – lidt i samme stil som Brain Recovery og Umahro Cadogan gør. Den påstår at kunne fortælle hvad du skal spise, for at optimere din hjerne efter en hjernerystelse; eller som forfatteren selv skriver på side 13
“Den kostmodel, jeg præsenterer her i bogen, dækker over en kostmæssig tilgang til behandling af hjernerystelse.”
Forfatteren er selv en såkaldt naturopat. De slår sig ofte op på pseudovidenskabelige påstande som at det de tilbyder er “naturligt” eller det er “selvhelende”. Dette gennemsyrer også bogen i stor grad. Bogen er gennemlæst af læge og heilpraktiker Anna Iben Hollensberg. Det går dog også her igen, at man hænger fast i en naturopatisk, eller pseudovidenskabelig, tilgang.
Indhold i bogen
Når vi kigger på hvad bogen anbefaler, er der stort set ingen af dens kostråd der kan bakkes op af videnskaben. Forfatteren skriver at top tre mod inflammation er ω3-fedtsyrer, samt ingefær og gurkemeje. De to sidstnævnte har vi allerede taget fat på tidligere,1 og der er stadig ikke dokumentation for at påstå at ω3-fedtsyrer hjælper hjernerystelsesramte.
Der bruges meget tid på at foreslå at maden skal være uforarbejdet og gerne være økologisk og uden tilsætningsstoffer. Når det drejer sig om kød, skal det gerne være fra fritgående dyr. Ingen af disse ting har dog absolut noget på sig, heller ikke i forhold til hjernerystelse. I værste fald kan det tvinge ramte til at bruge flere penge på madprodukter, som de egentligt ikke har behov for, og dermed sætte sig selv dårligere økonomisk.
Bogen tager også et lille opgør med såkaldte kunstige sødestoffer – og uden det nævnes, er det formentligt aspartam der henvises til. Forfatteren skriver at disse stoffer skulle “være direkte usunde for hjernen og nervesystemet”. Hun dokumenterer ikke påstanden – men det bliver også svært at gøre, hvis man skal bruge troværdige kilder. Ønske du at læse mere om aspartam og kunstige sødestoffer, kan vi henvise til Morten Elsøes fremragende blog herom.2
Men uden at skulle i dybden med alle bogens påstande, for det fylder simpelthen for meget her, så kan vi sige sådan her: der er ikke videnskabelig dokumentation for nogle af de påstande forfatteren kommer med i bogen. Du skal derfor ikke være bange for tilsætningsstoffer, sødemidler, gluten, mejeriprodukter eller junkfood. Du behøver heller ikke købe dig fattig i økologiske varer, kakao, ingefær, gurkemeje, pebermynte, kamilliete, havtorn, hyben. Du kan lige så godt droppe wise water, citronmelisse, æsteriske olier, kanel og alle de andre spændende knep bogen anbefaler. Det virker ikke.
Gode ting – og så alligevel
Bogen har enkelte godkendte passager, men er også fyldt med en masse udokumenterede påstande om kost og ernæring. Den henviser godt nok til en masse kilder, men hovedparten af dem, er nyhedsartikel og blogs, herunder en reference til egen tidligere udgivelse om piskesmæld. Selvom der er enkelte videnskabelige referencer, bærer listen præg af manglende forståelse for videnskab. Skal der siges noget positivt om bogen, så indeholder den opskrifter som sikkert smager godt (de har ingen betydning for hjernerystelsen dog) – og så anbefaler den at planlægge sine måltider lidt længere frem i tiden. Det er også et rigtigt fint råd. Bortset fra det, så er bogen ikke det papir værd den er skrevet på – og den har i hvert fald intet med Superkost til Hjernerystelser at gøre. Hold dig i stedet til anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen – nemlig kostrådene.3
Det er også vigtigt at vide, at hverken bogens forfatter eller lægen har en baggrund for at kunne udtale sig om ernæring – og slet ikke sygdomsernæring. Det svarer til at lytte til en VVS’er i forbindelse med en hjerteoperation. VVS’eren er også vant til at arbejde med rør og væsker, men de færreste vil nok betro hjertekirurgi til en sådan.
Bogen får
