I tirsdags deltog vi i konferencen “Frontiers in Traumatic Brain Injury 2020” arrangeret af Imperial College i London. Konferencen var arrangeret som webinars, grundet Corona – men stadig med mange gode oplæg i løbet af dagen.
Da emnet var traumatisk hjerneskade, var meget fokuseret på moderat til svær hjerneskade. Men det var dog også noget i relation til mild traumatisk hjerneskade (mTBI). Blandt andet var der en smule fokus på at droppe betegnelsen “Postcommotionelt syndrom”, fordi man samler alt for mange symptomer under en paraply, hvilket paraplyen ikke kan holde til. I stedet foreslås betegnelsen “persistent syndroms following concussion” – eller på dansk “vedvarende symptomer efter hjernerystelse”. Det gør også selvfølgelig glade, da det også passer med den tilgang til problematikken, som vi har. Her blev det blandt andet også gjort klart, at man bør stratificere den gruppe man ønsker at undersøge, når man laver forskning på området. Det er vigtigt, da der kan være utroligt stor forskel på de symptomer der udvises. Dette blev senere fulgt op af Marsh König der fortalte om hvordan man havde kigget på flere forskellige undertyper af hjernerystelse – og hvordan især en af disse havde længere return-to-play-tid.
Stefan Duma fortalte om at hjelme stadig forberedes, og at de i dag er markant bedre end de var for 50 år siden – også i forhold til at mindske risikoen for hjernerystelse. Faktisk kan de bedste hjelme halvere risikoen sammenlignet med de dårligste. Betyder det at hjelme kan forhindre hjernerystelse? Ikke endnu desværre. Men vi er på vej hen mod et sted, hvor det måske kan lade sig gøre. Der er dog stadig et issue i forhold til rotationer fra nakke-området, som de de bedste af nuværende hjelme ikke kan forhindre.
Så var der en snak om biomarkører, der kort fortalt handlede om a S100B pt. stadig er den bedste biomarkører vi har. Den bruges jo til at finde ud af om en CT-skanning er nødvendig. Men den er ikke perfekt. Det tales dog om at GFAP i fremtiden, såfremt den bliver mere robust, kan overtage S100B’s plads i undersøgelserne af hjernerystelse på skadestuerne.
Alt i alt var det meget spændende, men som nævnt var primær-fokus på moderat-svære hjerneskader. Det var enkelte seancer hvor fokus var på hjernerystelse, og det var i sig selv meget spændende, og vi har her prøvet at give et bedre overblik over det vi oplevede på konferencen
