Hypoxisk terapi, eller intermittent hypoxia, er en behandlingsform hvor kroppen indtager mindre ilt end den har behov for. Teknikken bag kendes blandt andet fra sportens verden, hvor højdetræningslejre og især simuleret højdetræningslejre bruger denne tilgang til at øge kroppens hæmoglobinniveau og dermed evne til at transportere ilt rundt. Dette skulle give en forbedret præstation hos idrætsudøvere. I denne form er det kortere tid, men lavere iltkoncetration. Hos hjernerystelsesramte, skulle rationalet være at mitokrondrierne i hjernecellerne ødelægges, og den lavere mængde ilt til rådighed skulle hermed hjælpe.1 Den præcise årsagsforklaring er det ikke lykkedes os at finde.
Rationalet bag
Som nævnt ovenfor er den præcise årsagsmekanisme ikke forklaret nogle steder. Hypoxi er en tilstand hvor der er en ubalance af ilt i kroppen, og normale funktioner i kroppen og cellerne bliver påvirket. Denne ubalance kan skylde enten mangel på ilt eller større behov for ilt.3 Tilstanden fremkommer ved et vedvarende mangel på ilt. Det er en del af flere sygdomme – herunder iskæmi. Iskæmi er nedsat blodgennemstrømning, hvilket medfører at ilt og næringsstoffer ikke kommer frem til deres bestemmelsessted, mens CO2 ikke fjernes derfra igen.3
På et cellulært plan bruges 80 % af ilten af mitokondrierne. Så mangel på ilt vil påvirke dem, og da det er mitokondrierne der danner energien, vil der ske en påvirkning. Samtidig ved vi at mitokondrierne påvirkes ved hjernerystelse4 (læs mere om hvad der sker i hjernen her). Når kroppens iltniveau falder, stiger respirationen og blodgennemstrømningen.3
Evidensen
Voldsom eller længerevarende hypoxi ved man spiller en rolle i udviklingen af oxidativt stress,5,7 så det er vigtigt at have helt styr på begge disse parametre når man udføre en behandling med lavere iltkoncetration end normalt. Større mængder af frie radikaler (ROS) kan skade proteiner, lipider og DNA, og kan resulterer i patofysiologiske responser.5,6 Af samme årsag anbefaler man ikke at udsætte raske mennesker eller kronisk syge for denne behandlingstype, da man risikere at forværre deres tilstand.5
Det er dog vigtigt at gøre opmærksom på, at behandlingen ikke er uden bivirkninger. En litteraturgennemgang fra 2022 viste at der kan ske ændringer i hjertet og fremkomme kontraktil dysfunktion, hvilket øget risiko for hjerteinsufficiens ved behandlingen.2 Dette er dog hos gnavere, og det er ikke undersøgt hos mennesker.
Omvendt er der også noget der tyder på at intermittent hypoxia training (IHT), kan være effektfuldt ved nogle aldersrelaterede lidelser.5 En mindre grad af hypoxi kan nemlig være med til at danne moderate mængder af ROS, og i denne mængde er de med til at reparerer væv, øge cellevækst, og øge udtrykket af bestemte gener der er med til at modvirke cellulær stress.6 Hvad en mindre grad præcist er, har vi svært ved at finde ud af. Vi hæfter os dog ved at det tilbudte behandling her i Danmark opererer med hypoxi, hvor iltkoncentrationen er mere end halveret (9-13 %) i forhold til normalen (21 %). Ved højdetræning operere man med iltkoncentration svarende til over 2.400 meters højde. Her taler vi under 15 %. Spørgsmålet er så om 9 % er mindre grad, som nogle vil argumentere for,8 eller det faktisk er moderat til voldsom grad?
Evidensen bag behandlingen til hjernerystelsesramte er ikke-eksisterende, og helt generelt har en systematisk litteraturgennemgang fra 2022 konkluderet at evidensen bag behandlingens brug ved kognitive udfordringer er begrænset.8 Det er et andet ord for, at der er lavet studier på området, men at resultaterne blot er hypotesegenererende, og ikke bør bruges som baggrund for at lave en egentlig behandling. Blandt har det største studie hidtil kun haft 26 deltagere, hvilket er alt for lidt til at drage nogle fornuftige behandlingsorienterede konklusioner.
Der er heller ikke noget der tyder på en hæmatologisk effekt af behandlingen – altså en påvirkning af blodet. Dette skyldes at en sådan effekten formentlig kræver 12 h påvirkning ved en højde på 2.500-3.000 meter (svarende til 15,5-14,5 % iltkoncentration).8 I og med behandlingen højst varer en time (formentlig mindre tid i hypoxisk tilstand da man kører cyklusser af 2-6 minutter8), er det derfor usandsynligt at effekten vil ske her. Effekten der hentydes til, er øgningen af hæmoglobin, molekylet der transportere ilt rundt i blodet – hvilket potentielt set skulle kunne føre mere ilt til hjernen. Men behandlingen er simpelthen ikke lang nok, ud fra den viden der er på området lige nu.
Herudover så anbefaler forskerne i litteraturgennemgangen fra 2022, at man udsættes for 3-5 sessioner om ugen.8. I den danske behandlingsmodel, taler vi om tre behandlinger på op til 16 dage – altså mere end to uger. Det er jo en stor forskel.
Hvad så?
Ved at sige ja tak til behandlingen, bliver man undersøgt af en læge inden første behandling. Dette tjener formentlig mere til at legitimere behandlingen, end som en egentlig brugbar lægesamtale. Dog er det relevant at få screenet for netop hjerneproblemer, da der potentielt kan være problemer for denne målgruppe med behandling. Og så betyder det noget, at blive mødt af en læge, der af faktisk møder patienterne der hvor de er, viser forståelse for den situation de er, og ikke mindst tilbyder en kur mod deres problemer.
Som nævnt påvirkes mitokondrierne formentlig ved en hjernerystelse. Denne påvirkning skulle dog fysiologisk set være slut efter to uger, hvorfor en behandling af netop dem virker en anelse skudt ved siden af. Det giver i hvert fald ikke mening at lave en behandling der skulle påvirke noget, der ikke fejler noget. Og selvom det skulle give mening at lave behandlingen, er det tvivlsomt om man udsættes for nok hypoxisk belastning ved behandlingen, til at give en reel forskel. Evidensen mangler i hvert fald på nuværende tidspunkt – det samme gør årsagsmekanismen.
Vores anbefaling er derfor på nuværende tidspunkt at undgå behandlingsformen. Behandlingerne koster 900 kr. pr. gang, og er derfor også forholdsvis dyre. Det er meget at give for en behandling, hvor evidensen for reel effekt ikke eksisterer. Også selvom de danske behandlere selv påstår det er 70 % der oplever en bedring, og det vel at mærke på uspecifikke parametre, så er det stadig anekdotisk. Og som med alle andre behandlingsformer, så er der potentielle bivirkninger, som også beskrevet.
Referencer
- Senfølger efter hjernerystelse, Sana-hypoxi.dk, hentet 7. oktober 2022
- Belaidi E. et al., Eur Respir Rev. 2022, 31:164, doi:10.1183/16000617.0269-2021
- Choudhury R., Int J Gen Med 2018, 413-442, doi:10.2147/IJGM.S172460
- Romeu-Meija R. et al., Curr Rev Musculoskelet Med 2019, 12:2, 105-116, doi:10.1007/s12178-019-09536-8
- Tessma B. et al., Frontiers in Ageing Neuroscience 2022, 14, doi:10.3389/fnagi.2022.878278
- Rains J.L. & Jain S.K.,Free Radic. Biol. Med. 2011, 50, 567–575, doi:10.1016/j.freeradbiomed.2010.12.006
- Debevec, T., Millet, G. P., and Pialoux, V., Front. Physiol. 2017, 8:84. doi: 10.3389/fphys.2017. 00084/full
- Behrendt T. et al., Sports Medicine Open 2022, 8:1, 70, doi:10.1186/s40798-022-00450-x