Hjernerystelsesmyte #10 – Hovedstød og hjernerystelse

Hovedstød og hjernerystelse bliver ofte nævnt sammen i medierne – gerne som en farlig cocktail. Det har et studie fra 2019 senest vist. I USA har man for længst forbudt hovedstød til U/10-fodboldspillere og begrænset hovedstød til 30 minutter om ugen hos 11-13-årige.^1,2 DBU har heller ikke hovedstød blandt sine anbefalinger til U/10-spillerne – med de forbyder det dog ikke.² Det har de ikke, da mængden af hovedstød i disse aldersgrupper i forvejen er så små.

Men er hovedstød så egentlig så farlige, at det kræver at man forbyder dem? Umiddelbart kunne det jo godt lyde sådan. Men faktisk viser det sig, at hovedstød måske slet ikke er så farligt. To litteraturgennemgange fra 2014 og 2016 viste i hvert fald ingen langsigtede problemer som følge af hovedstød.^3,4 Et andet studie fra 2021 viste heller ingen kognitive svagheder eller andre neurobehaviorelle udfordringer efter tre år med subcommotionelle slag,⁹, mens et andet studie fra samme år ikke fandt ændringer i neurofilament light-responset efter hovedstød i et normalt træningspas¹⁰

Der er dog vist at små sub-commotionelle slag (altså næsten-hjernerystelser) kan forekomme efter hovedstød – men også at de småændringer der observeres, er væk inden for 24 timer.⁵ Spørgsmålet er derfor om disse ændringer har en betydende effekt på den lange bane? Umiddelbart tyder det ikke på det, selvom nogle studier prøver at antyde det.

Dernæst, så tyder det på, at det farlige ved hovedstødene i forhold til hjernerystelse, nok nærmere er spiller til spiller-kontakt – og ikke det at heade til bolden. Den hyppigste situation der giver hjernerystelse i fodbold er nemlig spiller-spiller kontakt, der kan opstår i en hovedstødsduel – IKKE selve hovedstødet,⁶ og generelt står spiller-spiller kontakt for op til 70 % af hjernerystelsestilfældene i herre-fodbold.⁷ Hos kvinderne er det lidt anderledes – her står spiller-spiller kontakt for godt 40 % af tilfældene – mens man faktisk ser en større risiko når der heades til bolden (46 %). Dette kan skyldes mange ting – eksempelvis er forholdet mellem boldens vægt og nakkens styrke dårligere hos kvinder end hos mænd.⁸

Konklusion

Det samlede billede af hovedstød og hjernerystelse er dog stadig at det ikke er hovedstødene i sig selv der giver hjernerystelsen. Der er mange andre faktorer der er i spil, herunder spiller-spiller kontakt, at man ikke er klar på at få bolden i hovedet, dårligt forhold mellem boldens vægt og nakkens styrke. Der er derfor ikke umiddelbar grund til at være bange for hovedstødene – hverken hos børn eller voksne. Måske det endda er en fordel, at børn lærer en bedre headeteknik relativt tidligt, fremfor helt at afskære dem fra det, da det kan være med til blandt andet også at styrke nakken.