Overvægt og risikoen for vedvarende symptomer efter hjernerystelse er ikke et område der på nuværende tidspunkt er undersøgt særligt godt. Et nyt studie har imidlertid forsøgt at undersøge om der er forhøjet risiko for overvægtige.1
Metode
Studiet er et såkaldt retrospektivt kohortestudie. Det vil sige man følge en afgrænset gruppe af mennesker, efter de har været udsat for hjernerystelse.
Den endelige kohorte bestod af 770 mennesker. Derudover havde man ekskluderet 508 mennesker fordi deres BMI enten var under 18,5 eller mellem 24,5 og 30. Man endte derfor med to grupper – 420 såkaldte normalvægtige (BMI mellem 18,5 og 24,5), samt 350 såkaldte fede (BMI >30).
Deltagerne i studiet gav blodprøver inden for 24 timer, 2 uger og 6 måneder. Her var der fokus på Højsensitivt C-reaktivt protein (hsCRP), Interleukin-6 (IL6), Interleukin-10 (IL10) og Tumornekrosefaktor-alfa (TNFα).
Dernæst svarede de på spørgeskemaer efter 2 uger, 3 måneder, 6 måneder og 12 måneder. Spørgeskemaerne skulle undersøge deltagernes symptomoplevelse (Rivermead Postconcussion Symptoms Questionnaire – RPQ), psykologiske tilstand (Brief Symptom Inventory-18 – BSI18) og deres livskvalitet (Quality of Life after Brain Injury – QOLIBRI).
Resultater
Studiet finder en forskel i hsCRP hos de to grupper, ved alle tre målinger. Da hsCRP er associeret med fedme,2 er det ikke overraskende at der findes mere af dette hos BMI >30-gruppen. Dette gælder også for IL6 efter 2 uger og 6 måneder, hvilket heller ikke er overraskende.3 Derimod er der heller ingen forskel på grupperne i målingen af IL10, som ellers er et antiinflammatorisk cytokin.3
Det mest interessante er, at vi ser en forskel i symptomoplevelsen hos de to grupper efter 6 og 12 måneder. RPQ-resultaterne antyder at de såkaldt fede har flere/værre symptomer ved disse målinger, end de såkaldt normalvægtige. Der er imidlertid ingen forskel i psykologisk tilstand eller livskvalitet.
Diskussion
Studiet finder at fedme i sig selv er en risikofaktor for vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Derfor er det også interessant at andre studier har fundet en forhøjet risiko for udvikling af fedme efter hjernerystelse.4
Det er dog vigtigt at huske på, at studiet kun har kigget på normalvægtige kontra BMI over 30, og dermed ikke den gruppe der normalt kaldes “overvægtige”. Dernæst ved vi ikke noget om deltagernes egentlige fedtprocent, hvorfor vi kun ved noget om kroppens størrelse, ikke hvad den er bygget af.
Vi kan dog se ud fra studiet, at det egentlige mål af hjernerystelsessymptomer er højere hos fedme-gruppen end normalvægtig-gruppen efter både 6 og 12 måneder. Så resultaterne er stadig interessante.
Konklusion
Studiet finder altså at fedme ved skadestidspunkt øger risikoen for vedvarende symptomer efter både 6 og 12 måneder. Der kan dog ikke skabes en kausal sammenhæng ud fra studiet – altså kan forfatterne ikke udtale sig om hvorvidt det er fedme der faktisk er årsagen til den forhøjede risiko, eller om der er andre faktorer der spiller ind. Netop dette nævner de heldigvis også selv. Og grundet den manglende BMI-gruppe, kan vi ikke udtale os om overvægt og risikoen for vedvarende symptomer efter hjernerystelse på et generelt plan.
Referencer
- Eagle S. et al., Journal of Neurology, Neurosurgery & Psychiatry 2023, doi:10.1136/jnnp-2023-331562
- Ebrahimi M. et al., J Clin Lab Anal 2016, 30:5, 672-676, doi: 10.1002/jcla.21920.
- Blüher M. et al., Exp Clin Endocrinol Diabetes 2005, 113:9, 534-537, doi: 10.1055/s-2005-872851
- Izzy S. et al., J Neurotrauma 2021, 38:13, 1834-1841. doi: 10.1089/neu.2020.7484