Hjernerystelse | Commotio Danmark

Studie #10 – Følgevirkninger af insomni

Følgevirkninger af insomni

Søvnproblematikker såsom insomni er hyppige blandt hjernerystelsesramte.2,3, Faktisk peger enkelte studier i retningen af, at insomni findes hos en stor del af de unge ramte.4 Derfor er det også interessant at se på følgevirkninger af insomni. Og det har en ny metaanalyse kigget på.1

Metaanalysen er primært udarbejdet i Kina, men tager et kig på sammenhængen mellem insomni og udviklingen af forhøjet blodtryk. Studiet kigger ikke specifikt på hjernerystelse dog, men ser på det generelle perspektiv, og inddrager studier fra USA, Japan, Norge, Taiwan, Australien, Frankrig, Finland og Storbritannien. Samlet set kigges der på næste 400.000 mennesker. Det gøres der gennem prospektive kohorte-studier, hvor man har kigget på en gruppe af mennesker gennem mange år.

Konklusionen

Metaanalysen kommer frem til, at der er en sammenhæng mellem insomnia og øget risiko for forhøjet blodtryk. Den øgede risiko er helt op til 21 % højere, og det er derfor en ikke-uvæsentligt risiko. Det er derfor heller ikke helt uvæsentligt at få kigget på hvordan du kan løse eventuelle problemer du har med insomni (og søvnproblemer generelt). Her fremhæves blandt andet brug af søvnspecialister og fokus på søvnhygiejne som mulige løsninger, foruden brug af kognitiv terapi.4 For flere måneder eller år i træk med dårlig søvn, har en negativ indvirkning på dit helbred.5 Og det vil ikke gøre det nemmere at komme sig, hvis du har problemer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse.

Referencer

  1. Liqing L. et al., Sleep Medicine Reviews 2020, doi: 10.1016/j.smrv.2020.101403
  2. Jaffee M.S et al., Brain Inj 2015. 29:2, 221–227, doi:10.3109/02699052.2014.983978
  3. Lavigne, G. et al., Pain 2015, 156:Suppl 1, S75–S85, doi:10.1097/j.pain.0000000000000111
  4. Brooks B. et al., Journal of Neurotrauma 2019, 36:16, 2391-2399, doi:10.1089/neu.2018.6257
  5. Jennum P. et al., Søvn og Sundhed, Vidensråd for Forebyggelse 2015, 1. udgave, ISBN:978-87-998156-0-9