1. Brugen af hjælpemidler
Hjælpemidler bliver i mange sammenhænge anerkendt som en positiv faktor efter en hjernerystelse.
Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at hjælpemidler ofte skærmer dig mod selv normal stimuli. Når du ikke oplever stimuli på normal vis, kan det være udfordrende at håndtere dem uden brug af hjælpemidler.
Derfor anbefales det at anvende solbriller, hovedtelefoner, skærmfiltre og lignende i så begrænset omfang som muligt. Dette vil hjælpe med at bevare en sund balance, samtidig med at du gradvist kan styrke dine egne evner til at håndtere stimuli uden at være fuldstændig afhængig af hjælpemidlerne
2. Arbejde
At genoptage arbejdet kan være en udfordrende proces.
Arbejdstimer er en let målestok for både dig og arbejdsgiveren, men der er også mulighed for at tilpasse arbejdsindholdet og arbejdsmiljøet. Fx kan du begynde med at arbejde fire timer om dagen med let arbejdsbyrde i et støjfrit miljø. Det næste skridt kunne være en gradvis ændring i blot en af de tre parametre.
Det er derfor en god idé at drøfte dine behov med arbejdsgiver, lægen og evt. din fagforening for at skabe optimale betingelser for din tilbagevenden til arbejde. Dette åbner op for muligheden for at tilpasse arbejdsforholdene i henhold til dine individuelle behov og gradvist øge belastningen i takt med din bedring.
3. undgå at undgå
At undgå at undgå lyder måske som en simpel rådgivning, men det har faktisk stor betydning.
Når du undlader at udføre en aktivitet, fordi det forværrer dine symptomer, kan det føre til en forringelse af hjernens tolerance over for denne aktivitet. Dette kan resultere i, at det føles endnu værre næste gang, du bliver udsat for det.
I stedet for at undgå aktivitet eller stimuli, er det en god idé at dosere og gradvist udfordre dig selv. Vær ikke bange for at opleve forværring, da det faktisk er en naturlig del af helingsprocessen. Ved at tage små skridt kan du opbygge din tolerance over tid og arbejde mod en gradvis bedring
4. Mad
Mad er vigtigt for at at overleve og for at leve sundt. Af samme årsager støder man på en mangfoldighed af kosteksperter, der med overbevisning hævder at have den optimale kostretning til netop dig. Det gælder også inden for hjernerystelse.
Der er bare ingen dokumentation for at specifikke kostretninger, diæter, kosttilskud eller andet har en effekt på symptomerne efter hjernerystelse. Heller ikke anti-inflammatorisk kost.
Det anbefales derfor at spise så normalt som muligt, evt. skele til de officielle kostråd, både for at spise varieret, men også for at undgå stress ved at skulle holde sig til en restriktiv og bestemt kostretning.
5. Behandlingsstress
Mange mennesker overvejer at prøve forskellige behandlinger samtidig, måske fordi de har hørt, at både den ene og den anden behandling kan være effektiv.
Det er dog vigtigt at understrege, at der mangler dokumentation for effekten af mange behandlinger. Desuden er mange alternative behandlingsmetoder ofte ret dyre. Derfor kan det at prøve flere behandlinger på én gang eller tæt på hinanden muligvis føre til behandlingsstress og ikke nødvendigvis større fordele.
Vi anbefaler derfor at vælge én behandling, helst evidensbaseret, for at sikre en mere fokuseret og effektiv tilgang.
