Hjernerystelse | Commotio Danmark

Hjernerystelsesmyte #46 – Infrarød terapi

Infrarød terapi til behandling af hjernerystelse.

Infrarød terapi er en lysbaseret terapiform, der baserer sig på antagelsen om at lys i det infrarøde spektrum kan påvirke kroppen – her især hjernen.

Terapiformen er en klassisk alternativ behandlingsform, der for alvor findes i forskningslitteraturen fra 2013 og frem, selvom der stadig er begrænset med godt forskning på området. Et eksempel herpå er et dansk studie fra 2021,1 der har kigget på såkaldt “Far Infrared Therapy”. I studiet mangler en placebo-gruppe – vi ser altså kun på gruppen der udsættes for noget, og en gruppe der ikke gør. Derudover kigger mange på case-studier, (fx 2,3) som i langt de fleste tilfælde drejer sig om særtilfælde der kan være interessant at beskrive. Fra disse studier kan der ikke drages en kausal sammenhæng.

Sidst kommer mange af de positive studier fra Margaret Naeser, der har en positiv tilgang til terapiformen. Denne opfattelse bliver også kaldt confirmation bias, selvom også de tidligere har fundet at det kræver placebo-kontrollerede studier.4 Siden er der også kommet et studie der har kigget på transkranial LED. Heller ikke de fandt en effekt.6

Et andet problem på området, er at vi helt sikkert har publication-bias. Det vil sige vi kun kan forholde os til de studier der er udgivet. Blandt andet har Meehan et al. lavet et studie inden for hjernerystelse der ikke blev udgivet.5

Derfor er det simpelthen ikke muligt at udtale sig på nuværende tidspunkt om potentielle gavnlige effekter af terapiformen. Dog viser mængden, og især kvaliteten, af litteratur på området lige nu, at der ikke er evidens for brug af behandlingen på nuværende tidspunkt. Derfor kan vi selvfølgelig heller ikke anbefale behandlingen.

Referencer

  1. Lindhard K. et al., BMC Nephrol 2021, 22:1, 283, doi:10.1186/s12882-021-02476-x
  2. Hipskin S.G. et al., Photobiomodul Photomed Laser Surg 2019, 37:2, 77-84, doi: 10.1089/photob.2018.4489
  3. Nawashiro H. et al., Photomed Laser Surg 2012, 231-233. doi: 10.1089/pho.2011.3044
  4. Naeser M. et al., J Neurotrauma 2014, 31:11, 1008-1017, doi: 10.1089/neu.2013.3244
  5. Meehan et al., ClinicalTrials.gov 2018, ID:NCT02383472
  6. Karr J. et al., Brain Injury 2024, doi:10.1080/02699052.2024.2309258