Hjernerystelse | Commotio Danmark

Hjernerystelsesmyte #11 – Kraniosakral Terapi og hjernerystelse

Kraniosakral Terapi hjælper på ingen måde i behandlingen af hjernerystelse.

Kraniosakral terapi og hjernerystelse bliver især i Danmark ofte kædet sammen. Vi har gennem vores arbejde på området oplevet en utroligt stor tiltro til kraniosakral terapi. Det har vi undret os en hel del over. Der er dog flere der anbefaler brugen af behandlingen, herunder patientforeninger.1 Anbefalingen kan sågar komme i telefonrådgivningen – hvilket kan være en vigtig faktor i udbredelsen af behandlingen på hjernerystelsesområdet i Danmark.

Kraniosakral terapi er ifølge Foreningen af Kranio Sakral Terapeuter en ”meget blid men dybtgående manuel behandlingsform, som arbejder med kroppens egne ressourcer med det sigte at påvirke kroppen til selvhelbredelse2 Behandling søger at rette de ”kraniosakrale rytmer” i rygmarvsvæsken, ved at manipulere led i kraniet.3 Dette gøres ud fra devisen om, at disse rytmer eksisterer livet igennem.2 

Der er bare et enkelt problem ved dette; påstanden om at kunne rette de kraniosakrale rytmer i rygmarvsvæsken, ved at påvirke kraniepladerne, ikke er fysiologisk mulig.3 Det er ikke er muligt at flytte rundt på kraniepladerne, da de vokser sammen når man er meget lille. Det er heller ikke er muligt at påvirke rygmarvsvæsken ved berøring – faktisk påvirkes den derimod af hovedsageligt af vejrtrækningen.4

Samtidig har de hidtidige reviews der er lavet på området alle konkluderet at der simpelthen ikke er rationale for at påstå at behandlingen har nogen som helst reel effekt.5,6,7 Men hvorfor så udføre behandlingen? 

Behandlerne tror på det virker

Vi er ikke i tvivl om at langt de fleste kraniosakral terapeuter faktisk tror på det virker, og udfører behandlingen i bedste mening. Men når behandlingen ikke har en reel effekt, hvorfor oplever mange så at det virker? Det skyldes formentlig flere ting; først og fremmest er det ikke usandsynligt at når en patientforening anbefaler brugen af behandlingen, så vil mange tro at de ændringer de oplever skyldes behandlingen. Problemet er bare, at en stor del af de der påstår de oplever en effekt, mister denne effekt allerede efter en til tre dage igen.8 Effekten der opleves (placeboeffekten), kan derfor skyldes:

  • en kortvarig opblomstring af gode tanker forbi man nu gør noget aktivt
  • afslapning mens man er under behandling, hvilket også ville kunne opleves efter en lur på sofaen, eller
  • at symptomerne alligevel var aftagende, men grundet behandlingen får den nu æren. 

Det er også værd at bemærke sig, at udførelsen af behandlingsformen kan være på alskens mange måder, og der mangler derfor en ensformighed i hvordan det gøres. Netop derfor findes der også en masse former for kraniosakral terapi, herunder eksempelvis den biodynamiske. Sidst skal det nævnes, at kraniosakral terapi stammer fra osteopati, som heller ikke har evidensen bag sig.

Kraniosakral terapi og hjernerystelse er for tæt knyttet sammen, og behandlingen har ikke sin berettigelse som behandlingstilbud til hjernerystelsesramte. Behandlingen er ikke fysiologisk plausible og dermed er det mere end usandsynligt at den har en effekt. Der er heller ikke er videnskabelig dokumentation for at den virker. Sidst, så er behandlingsformen faktisk relativt dyr. Vi snakker gerne 600 kroner eller mere for en behandling. At prisen er så høj, kan være med til at øge stressniveauet hos den ramte, da det i værste tilfælde kan betyde en udgift hver måned på flere tusinde kroner – en udgift man lige så godt kan spare. 

Referencer

  1. Hovedpine, Hjernerystelsesforeningen, hentet 30. april 2022
  2. Hvad er Kranio-Sakral Terapi? Foreningen for Kranio Sakral Terapeuter i Danmark, hentet 30. april 2022
  3. Gorski, D. H.; Nature Reviews Cancer 2014, 14(10), 692–700. doi:10.1038/nrc3822
  4. Dreha-Kulaczewski et al.; J. Neurosci.2015, 35(6):2485–2491 doi:10.1523/JNEUROSCI.3246-14.2015
  5. Ernst, E.; Focus on Alternative and Complementary Therapies 2012, 17(4), 197–201. doi:10.1111/j.2042-7166.2012.01174.x 
  6. Guillaud A et al.; PLoS ONE 2016, 11(12): e0167823. doi:10.1371/journal.pone.0167823
  7. Guillaud et al. BMC Complementary and Alternative Medicine (2018) 18:65. doi:10.1186/s12906-018-2098-8
  8. Ikke publiceret data fra Hjernerystelseforeningen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *