Hjernerystelse | Commotio Danmark

Studie #23 – Beskæftigelse og økonomiske outcomes

Beskæftigelse og økonomiske outcomes efter hjernerystelse
Beskæftigelse og økonomiske outcomes efter hjernerystelse er en rent politisk en vigtig faktor at have styr på. Desværre har der ikke været enormt mange studiet på området, der har kunnet fortælle os hvordan det står til.

Et nyt studie har og kigget på beskæftigelsessituationen og de økonomiske konsekvenser for patienter med mild traumatisk hjerneskade.1 De har helt specifikt kigget på situationen 12 måneder efter skaden.

Herudover har de kigget på sammenhængen mellem return-to work og hjælpen fra arbejdsgiver. Alt i alt er begge dele enormt interessante, at få mere viden om.

Metode

Studiet har brugt data fra det store TRACK-TBI-studie – et stort amerikansk forskningsprojekt, hvorfra der kommer mange studier. Det er altså et deskriptivt studie – og kan derfor ikke give os årsagssammenhænge. 

De kiggede på deltagernes arbejdsstatus efter 12 måneder, foruden at kigge på deltagernes indmeldte skatteangivelser fra før skaden og 12 måneder efter.  

Resultater

Studiet fik svar, og brugte derfor data, fra 435 deltagere, ud af 749 potentielle deltagere der var. Den gennemsnitlige alder var 37 år, og 34 % af deltagerne var kvinder. 

Efter 12 måneder var der 74 af deltagerne der ikke arbejdede – svarende til 17 %, mens 34 % havde arbejdet i alle 12 måneder. Samtidig så man at de 34 % havde mindre tendens til at rapporter om fald i indtægt over de 12 måneder, både i forhold til de 74 der ikke arbejdede efter 12 måneder, men også i forhold til de der havde været uden arbejde i løbet af de 12 måneder – uafhængigt af om de arbejdede eller ej ved slutmålingen.  Samlet set fandt de at 21 % havde en nedgang i deres indkomst over de 12 måneder.

En anden interessant ting de fandt i studiet var, at de ramte der fik hjælp og støtte af arbejdsgiver, havde en større tendens til at arbejde efter både seks og 12 måneder.  

Konklusion

Studiet har, som alle andre, nogle begrænsninger. Samplen kunne være større, og generaliserbarheden er mindre, end hvad den kunne have været. Den er begrænset til skadestuepatienter der har fået en CT-skanning. Det betyder dog ikke at resultaterne ikke er interessante. Det er ikke overraskende, at 17 % fortsat oplever problemer efter 12 måneder. Det er heller ikke overraskende at der ses et indkomstfald, da det er dokumenteret før.2

Det mest interessante er imidlertid, at studiet peger i retningen af, at arbejdsgiver faktisk kan hjælpe ramte hurtigere tilbage. Det kan de gøre ved at tilpasse arbejdsmængde og tid, så det passer med hvad den ramte kan på et givet tidspunkt. Dette kan med fordel gøres i samarbejde med den ramtes læge, så der hele tiden er en lægefaglig vurdering med.

Referencer