Andetsteds har vi beskrevet effekten af aerob fysisk træning på hjernerystelsessymptomer, og det er pt. den behandling der viser bedst effekt. Et nyt metastudie har igen kigget på sammenhængen – dog kigger de kun på unge mennesker og teenagere.1
Målet med studiet var at undersøge effekten af aerob aktivitet på helbredelse efter hjernerystelse. I studiet er aerob aktivitet defineret som aktivitet hvor pulsen er over hvile, og den oplevede intensitet er mere end moderat. Det har de gjort ved at undersøge en masse artikel-databaser for randomiserede kontrollerede forsøg lavet i perioden 1965 til 2019. Disse forsøg skulle sammenligne aerob aktivitet med andre behandlingsformer, såsom vestibulær træning, hvile, udstrækning med mere.
Efter at have gennemgået over 2.000 artikler om emnet, endte de med at finde fem der matchede deres kriterier. I de fem studier var der brugt cykling som redskab i tre, mens løbebånd blev brugt i to. Samlet set peger studiet på, at aerob aktivitet har en effekt. Dog har ingen af studierne været blindede, og metaanalysen gør også opmærksom herpå, da det selvfølgelig svækker hvor meget vi kan stole på resultaterne. Dog mener de at evidens styrke er moderat.
Som forklaring på hvorfor aerob aktivitet skulle have en effekt på hjernerystelse, forklarer de at aktiviteten formentlig har en effekt på blodgennemstrømningen i hjernen, hvor meget ilt der kommer fra blodet og til vævet, autonomisk kontrol og neuroplasticitet. Alle disse kan påvirke vævshelingen i hjernen.2
Samlet set peger de altså på at aerob aktivitet har en effekt på hjernerystelsessymptomer. Dette bekræftes af et andet nyligt studie, der viste at moderat interval-træning har en effekt på symptomerne oplevede hos folk der har været ramt i op til et år.3 Dette lægger sig helt op ad hvad vi tidligere har anbefalet, og peger derfor endnu mere i retning af fysisk aktivitet som et godt behandlingstilbud til hjernerystelsesramte. Samtidig peger analysen på, at fysisk aktivitet er bedre end andre tilgængelige behandlingsmuligheder.
