Professionelle fodboldspillere og neurodegenerative sygdomme såsom demens, Parkinsons og CTE kigges der intensivt på i disse år. I oktober 2019 udkom studiet “Neurodegenerative Disease Mortality among Former Professional Soccer Players” i det anerkendte tidskrift New England Journal of Medicine. Studiet kiggede på samtlige skotske professionelle fodboldspillere født før 1. januar 1977 – altså frem til 31. december 1976. I den forbindelse skal vi huske at de startede med professionel fodbold i Skotland tilbage i 1893, så vi snakker en stor kohorte på 9.760 fodboldspillere.
Af de 9.760 spillere, blev 20 % siet fra, da de ikke matchede med Community Health Index. De resterende 7.676 blev matchet med 23.028 fra den generelle befolkning – altså man har fundet tre personer i den generelle befolkning der matchede med en given fodboldspiller. Så langt så godt.
Man har så fulgt hver eneste person fra deres 40 års fødselsdag til enten den dag de døde, eller til studiet afslutning den 31. december 2016 – hvad end der kom først. Alt i alt et rigtigt fint studie.
Studiets resultater
Studiet finder at der er en korrelation mellem neurodegenerative sygdomme (NS), da 2,9 % af fodboldspillerne blev ramt af NS, mens det i den generelle befolkning drejede sig om 1,0 %. Det i sig selv er ekstremt interessant faktisk – og det er også studiets primære formål.
Herefter begynder de at kigge på forskellen mellem målmænd og markspillere. Hvorfor gør de det tænker du måske. Det gør de, fordi der florerer en hypotese om, at hovedstød er problematiske – hvilket vi har kigget på.1 Derfor er det interessant at kigge på om der er forskel på de to grupper. Når man kigger på det umiddelbart er det IKKE forskel på de to grupper – til gengæld er der udskrevet mere demensrelateret medicin til markspillere, end der er til målmænd (se figur 1).
Forskellen i udskrevet demensrelateret medicin er 1,8 procentpoint – en statistisk signifikant forskel. Vi ved dog ikke hvorfor denne forskel er her – men antallet der får medicinen er relativt lavt. Det er derfor svært at udlede noget ud fra tallene. De er dog hypotesegenerende, og det er fint nok i sig selv.
Hvad studiet til gengæld ikke viser noget om, er at hovedstød i sig selv er et problem. Det kan studiet faktisk slet ikke udtale sig om – og derfor er det ekstra skræmmende, at en af artiklens forfatteren faktisk bruger studiet til at underbygge en påstand om at hovedstød er farlige.
Antal hovedstød
En vigtigt faktor i hele den debat er at se på hvor mange hovedstød der faktisk laves. To nye studier fra 2019 har kigget på netop det, og her finder det ene at der for henholdsvis mænd og kvinder laves 2,7 og 1,8 hovedstød per time man spiller kamp.3 Til træning kan det variere mere, afhængig af hvad der trænes, men lægger ofte under.4 Samlet set konkluderer begge studier, at det er forholdsvis lave tal – altså forholdsvis få hovedstød man udsættes for.3,4 Det er jo en interessant konklusion, som koblet med vores omtale i myte 10 af at spiller-spiller-kontakt er en større risiko[1], peger væk fra at hovedstød skulle være årsagen til de flere demensrelaterede sygdomme hos fodboldspiller.
Det bliver dog interessant at følge udviklingen på området de næste mange år. Lykkes det at finde kausalitet, eller ender forskerne med at gå i en anden retning? Det finder vi nok ud af i løbet af de næste fem-ti år. Men der er stadig ikke noget der tyder på at hovedstød er farlige, men studiet har skabt meget viden og åbent op for endnu mere forskning på området.