Energiforvaltning

Opdateret: 14. december 2022

Energiforvaltning ved hjernerystelse
Energiforvaltning er en populær tilgang til behandlingen af hjernerystelse. Ideen bag energiforvaltning er, at man skal være bedre til at styre sin energi, oftest for at undgå at man oplever forværring af sine gener, men også som decideret behandling i et forsøg på at forbedre sit symptombillede. Der bruges forskellige teknikker til dette, såsom trafiklyset.1,2 Der er desværre bare ikke evidens bag tilgangen. Der er simpelthen ikke lavet nok studier der undersøger dette, til vi har reel viden om dets effekt. En litteraturgennemgang fra 2020, fandt at der kun var lavet to studier på hjerneskader – ingen af dem hjernerystelse.3 Faktisk kom studiet frem til at der er begrænset evidens bag energiforvaltning – især med henblik på præstation på arbejdet.3

Hvordan fungerer energiforvaltning

Energiforvaltning handler i grove træk om at du skal lære at forvalte den energi du har, på en mere hensigtsmæssig måde, så du undgår overbelastning. Tanken er, at hjernen ikke arbejder så effektivt efter hjernerystelsen, som den gjorde før. Derfor skulle det kræve mere energi at udføre de aktiviteter, du lavede før du kom til skade.4

Oftest bruge trafiklysmodellen til at sætte ord på belastningen. Den går i alt sin enkelthed ud på, at du rangerer de aktiviteter du laver ud fra om du oplever dem som mental anstrengende (rød), mindre anstrengende (gul) eller ikke anstrengende/energigivende (grøn) aktiviteter. Dette indsætter du så i et ugeskema, så du kan holde styr på hvad du bruger din energi på, og dermed gøre din uge så nem og overskuelig som mulig, og undgå overbelastning.

I følge teorierne bag skal man udfordrer sig selv, uden overbelastning. Hvis man overbelaster vil man nemlig få det værre og det kan blive vedvarende, og hvis man ikke gør vil man få det bedre, såfremt man fortsat udfordrer sig selv. 

Trafiklys til brug ved energiforvaltning
Trafiklyset, som det oftest præsenteres

Fear avoidance

Fear avoidance (undvigelse på grund af frygt) er et begreb der handler om hvordan man undgår de ting man frygter, og på denne måde er med til at hindrer sin bedring. I denne sammenhæng handler det om at man undgå alle de eksponeringer hvorved man synes man oplever en forværring af sine symptomer. Det kan være solbriller på når man går udenfor; lyddæmpende høretelefoner når man går gennem den travle gågade; bliver hjemme fremfor at møde op til et socialt arrangement. Og selvfølgelig mange flere og lignende ting.

Dette medfører at man undgår disse ting (sollys, larm, sociale arrangementer), og dermed fastholder eller genoptræner man ikke sin evne til disse ting. I stedet dekonditioneres man på disse områder, og man vil derfor kunne opleve denne problematik i rigtigt mange år.

Hvorfor skriver vi så dette? Det gør vi fordi at trafiklysmodellen som oftest bruge i energiforvaltningslæren, desværre har en risiko for at medvirke til at øge fear avoidance. Vi ved efterhånden at det at undgå at lave aktiviteter kan være med til at fastholde symptomer og skabe uarbejdsdygtighed.5,6,7 Så når en aktivitet markeres som rød, bliver den en aktivitet man undgår, og dermed risikerer man at afvænne sig fra det. Man risikerer at katastrofere aktiviteten; altså at udfører man aktiviteten får man det dårligt = man risikere at få vedvarende symptomer. Og desværre peger det i retningen af at katastrofetanker forværre/forlænger symptomerne. Det vil sige, frygten for at udføre en aktivitet kan faktisk være værre end at udføre aktiviteten.

Denne adfærd ses i studier at finde sted i højere grad hos kvinder – især yngre kvinder.5,8 Det kan skyldes at kvinder generelt rapportere om flere symptomer end mænd.

Fear avoidance
Fear avoidence-modellen. Det er en grovskitse, der viser den negative spiral man kan ryge ind i.

Afslutning

Den manglende evidens bag energiforvaltning er et problem i sig selv, og det foreslås derfor at området undersøges meget mere. Et problem er dog, at netop metoden der oftest bruges i Danmark, ikke virker til at være særligt undersøgt. Det betyder at vi skal vente flere år, på at få reel evidens på området, da der os bekendt ikke er noget i støbeskeen i skrivende stund.

Det er dog et større problem, at man problematisere aktiviteter, og gør dem “farlige”. Det er med til at skabe katastrofetanker og dermed fear avoidance. Dette kan yderligere være med til at forlænge og/eller forværre symptomerne.6,7 Trafiklysmodellen er derfor i vores optik, mere til skade for hjernerystelsesramte, end den er til gavn, og man bør derfor holde sig fra den.

Spørgsmålet er derfor så, om energiforvaltning i det hele taget er en farbar vej? Ud fra den nuværende model antages det at overbelastning er skadeligt. Men der er ingen definition af hvad overbelastning er. Det er derfor en indbygget risiko i modellen, at man kan gøre alt ubehag til overbelastning. Men er alt ubehag det samme som overbelastning? Ikke nødvendigvis. Du må nemlig gerne opleve en kortvarig forværring efter en aktivitet. Og du skal heller ikke blive bange hvis den tager lidt længere tid. Det er nemlig helt normalt – især i en genoptræningsfase. Derfor kan det argumenteres for, at hele konceptet med energiforvaltning skal gentænkes, for at give mening for hjernerystelsesramte. Herunder en bedre definition af hvad overbelastning er for en størrelse. 

Referencer

Følg os på følgende sociale medier
Facebooktwitterlinkedininstagram

Del artiklen på
Facebooktwitterlinkedin