I denne hjernerystelsesordbog vil vi forklare de fagtermer og ord vi bruger her på websitet, samt eventuelle ord man kan støde på inden for hjernerystelse generelt. Skulle der være ord eller begreber du mangler i hjernerystelsesordbogen, så kontakt også gerne, og så vil vi se på det. Du kan navigere gennem brugen af indekset herunder.
A – B – C – D – E – F – G – H – I – J – K – L – M – N – O – P – Q – R – S – T – U – V – W – X – Y – Z – Æ – Ø – Å
A
Adenosin – en neurotransmitter, der blandt andet stimulerer træthed
Adenosin-tri-fosfat eller ATP – En kemisk forbindelse, der giver energi til mange processer i levende celler.
Aerob – betyder med ilt. Altså en bevægelse eller kemisk reaktion der kræver ilt. Det modsatte af anaerob.
Alternativ behandling eller alternativ medicin – behandlingsformer hvis positive effekter ikke er dokumenteret, ikke er fysiologisk mulige eller hvis risiko for bivirkninger langt opvejer de gavnlige effekter den måtte have.
Amygdala – er en klump af cellekerne, der findes i temporallapperne i hjernen. Den har en primær rolle i forbindelse med emotionel respons (såsom frygt, angst eller aggression), hukommelse og beslutningsprocesser.
Anaerob – betyder uden ilt. Altså en bevægelse eller kemisk reaktion der ikke kræver ilt. Det modsatte af aerob.
Astrocyt – Støtteceller i nervesystemet, der blandt andet hjælper med at skabe energi i nervecellerne. Astrocytterne antages at være den celletype der er flest af i hjernen.
Autonome nervesystem – den del af nervesystemet der kontrollere de ting, vi ikke selv kan styre. Det er de indre organer, blodtryk og meget mere. Det er dette system der står for fight-or-flight-responsen.
Axolemma – Cellemembranen i et axon. Det hjælper til med at holde koncentrationen af ioner indenfor og uden for cellen fast.
Axon – En nervefiber der udløber fra nervecelle.
B
BDNF (Brain-derived Neurotrophic Factor) – et protein der hjælper med at holde eksisterende neuroner i live. Det hjælper også i væksten og differentieringen af nye neuroner og synapser.
Blidning – en metode til at sørge for at blandt andre deltagerne i et forsøg, ikke ved om de bliver udsat for den behandling man ønsker at undersøge effekten af, eller om de er kommet i en uvirksom/placebo behandling.
C
Capsula eksterna – en gruppe af fibertragte i den hvide substans
Commotio eller Commotio Cerebri – det latinske navn for hjernerystelse. Ophav til vores navn.
Corpus callosum eller hjernebjælken – forbinder de to hjernehalvdele, og sørger for de kan kommunikerer. Den består af hvid substans.
Cytokin – er et signalprotein. Der findes mange forskellige cytokiner. De har stor betydning ved reproduktion, vækst og heling, foruden at regulere immunsystemet.
D
Depolarisering – ændring af cellens fysiske og kemiske ligevægt.
E
Evidens eller Videnskabelig dokumentation – information der er underbygget af veludførte videnskabelige studier, systematiske oversigtsartikler eller metaanalyser.
Evidenshierarki – vurdering af styrken af den videnskabelige information man har med at gøre.
F
Fraktionel anisotropi – et mål for signalintensitet i hjernen
Frontallappen eller Pandelappen– er den af de fire store hjernelapper der sidder forreste i hjernen. Den styrer vores motorik, adfærd og personlighed. Denne del indeholder også de fleste af de dopaminsensitive neuroner.
G
Grå substans eller grå masse – områder af centralnervesystemet der består af en masse cellekroppe og relativt få myelinerede axoner. Den er placeret i hjernebarken og i hjernens midte. Her foregår de de overordnede processer såsom tanker, følelser og bevidsthed.
H
Hippocampus – er placeret i den bagerste del af temporallappen. Det er her vi danner og lagrer langtidshukommelsen.
Hvid substans eller hvid masse – områder af centralnervesystemet der mestendels består af myelineret axoner. Er placeret mellem hjernebarken og hjernens midte. Det er gennem den hvide substans, at beskeder bevæger sig fra forskellige dele af den grå substans.
Hypoxia – for lidt ilt til et givent sted i kroppen.
I
Incidens eller forekomst – antallet af hjernerystelser i en given sammenhæng. Det kan være antallet af hjernerystelser i Danmark, eller antallet af hjernerystelser blandt kvindelige fodboldspillere.
Interneuron – en bred vifte af neuroner i det centrale nervesystem. De muliggøre kommunikationer mellem sensoriske og motoriske neuroner.
Iskæmi – nedsat blodforsyning til et væv, i forhold til hvor meget det har behov for.
K
Kausalitet – når der ses en årsagssammenhæng mellem X og Y. Altså vi kan se at rygning er skyld i eksempelvis lungekræft. Kausalitet er nødvendigt for at vi kan påstå en given behandling har effekt.
Kohorte-studie – En undersøgelse foretaget på en veldefineret gruppe. Hvis kohorte er prospektiv følges gruppe før en sygdom fremkommer, for at finde ud af hvornår eller hvordan en specifik sygdom forekommer. En kohorte er retrospektiv hvis gruppen udvælges grundet en specifik risikofaktor/sygdom, og man herefter kigger tilbage i journale og databaser.
Komplementær medicin – en afart af alternativ medicin, hvor konventionel og alternativ behandling blandes sammen. Det er ofte uden eller med negativ effekt i forhold til konventionel behandlingen alene.
Konventionel behandling – almindelig behandling, der har evidens for positiv effekt, og hvis potentielle bivirkninger ikke kan stå mål med den gavnlige effekt af behandlingen.
Korrelation – når der ses en sammenhæng mellem X og Y. Det kan være der ses en sammenhæng mellem antallet af film Nicolas Cage har medvirket i, og antallet af folk der er døde efter at være faldet i en svømmepøl. Det betyder ikke at der findes en kausalitet.
L
Laktat eller mælkesyre – et stof kroppen producerer, der bruges til energidannelse. Oplevelse oftest som “syre” i musklerne, når kroppen presses meget.
Long-term Potentiation eller langtidspotentiering – styrkelse af forbindelsen mellem neuronerne i hippocampus, gennem gentagen stimulering. Er en stor del hukommelsen og det at kunne lære.
M
Mean diffusitivity – diffusion inde i vævet, hvor retningen er underordnet.
Medulla Oblongata eller bulbus – på dansk den forlængede marv, er den nederste del af hjernestammen, og er forbundet med rygmarven.
Metabolisme eller stofskifte – Kroppens forbrændingsmekanisme
Miljøberigelse – stimulering af hjernen, gennem fysiske og sociale omgivelser
Mikroglia – gliaceller der findes i hjernen. De udgør cirka 10-15% af alle cellerne, og står primært for det aktive immunforsvar i centralnervesystemet.
Mitokondrie – populært kaldet cellens kraftværk. Det er her ATP produceres.
Myelin – en substans der danner en isolererende hinde rundt om axonerne. Den isolerende funktion gør, at information nemmere bevæger sig over axonerne.
N
Neurofilament light polypetid – et protein der findes i neuronets cellekrop (cytoplasmaen). Det er en brugbar markør for blandt andet Alzheimer’s, samt skader på axonerne.
Neurogenese – dannelsen af nye hjerneceller
Neuron – en nervecelle
Neurotransmitter – kemiske stoffer der sender signaler fra et neuron til et andet.
Nocebo – Den virkning en person får, når de føler sig dårligere efter behandling eller indtagelse af et stof, der beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning. Det er uden en umiddelbart fysiologisk effekt.
O
Occipitallappen eller nakkelappen – er den af de fire store hjernelapper der er lokaliseret bagerst i hjernen. Det er hjernen visuelle center, hvilket betyder at det er herfra synet styres.
P
Parientallappen eller Isselappen – er den af de fire store hjernelapper der er lokaliseret midt i hjernen. Det er her sansecenteret er placeret. De vigtigste sanseinputs fra huden, såsom berøring, temperatur og smerte, kommer herop, gennem thalamus.
Placebo – Den virkning en person får, når de føler sig bedre efter behandling eller indtagelse af et stof, der beviseligt ikke har nogen medicinsk virkning. Det er uden en umiddelbar fysiologisk effekt.
Plasticitet – Hjernens evne til hele tiden at udvikle og omdanne sig, sådan at de neurale netværk vedbliver så optimale som muligt.
S
S100B (også kendt som S100ß) – S100 calciumbindende protein ß er et protein der bruges som biomarkør til at udelukke at der skulle være sket værre ting end en hjernerystelse – og dermed også forhindre brugen af en CT-skanning. Markøreren kan ikke bruges til at diagnosticere en hjernerystelse.
Selektionsbias – en skævhed i deltagergruppen i en undersøgelse, der gør at undersøgelsen ikke er repræsentativ for den gruppe man egentlig gerne vil undersøge. Eksempelvis vil man gerne undersøge rygning på erhvervsuddannelserne, men har kun valgt personer på kokkeuddannelsen.
SNRI – Serotonin-noradrenalin-genoptagshæmmere. Disse piller påvirker signalstofferne i hjernen mere præcist end de klassiske antidepressiva, men er ikke mere effektive en SSRI-præparater.
SSRI – Selektive serotoningenoptagshæmmere. De kaldes også lykkepiller. Deres virkning på normale psykologiske funktioner er minimal, og har derfor ikke en afhængighedsskabende virkning som andre stoffer kan have.
Subcommotionel – Påvirkning der i sig selv ikke er nok til at give hjernerystelse, men som ved højere kraft har potentialet til det. Et eksempel herpå er hovedstød i fodbold.
Synapse – en forbindelse mellem to nerveceller.
T
Temporallappen eller tindingelappen – er den af de fire store hjernelapper, der er placeret nederst i hjernen. De tre andre ligger mere eller mindre ovenpå denne. Det er hjernens hukommelsescenter – det vil sige det er her alle vores minder og associationer findes og sker er.
V
Vasospasme – en tilstand hvor dine artier (store blodårer) laver en spasme, der forårsager at blodårerne bliver smallere
Videnskabelig dokumentation – se evidens.
