Hjernerystelse | Commotio Danmark

Undgåelsesadfærd

Opdateret: 8. oktober 2024

Undgåelsesadfærd ved hjernerystelse

UNDGÅELSESADFÆRD eller fear avoidance er en adfærd hvor man undgår at udføre aktiviteter man frygter kan forværre ens tilstand. Det falder derfor også ind under angst-kategorien. Den blotte tanke om at en aktivitet, eksempelvis at gå en tur, være sammen med mere end tre mennesker på en gang eller at se på en skærm, vil i visse tilfælde kunne skabe en oplevet forværring. Det kan også være brugen af solbriller eller lyddæmpende høretelefoner.

Dette medfører at man undgår disse ting (sollys, larm, sociale arrangementer), og dermed fastholder man en ringe evne til disse stimuli, eller genoptræner man ikke sin evne til det. I stedet dekonditioneres man på disse områder, og man vil derfor kunne opleve denne problematik i rigtigt mange år, hvis det ikke håndteres korrekt.

Vi ved efterhånden at det at undgå at lave aktiviteter kan være med til at fastholde symptomer og skabe uarbejdsdygtighed.1,2,3  Man risikerer at katastrofere aktiviteten. Et studie har nemlig vist, at i en helt normal gruppe af mennesker, vil katastrofetanke medføre en man undgå en aktivitet.7 Det betyder at forestiller man sig at en given aktivitet forværrer ens symptomer, så undgår man den. Og desværre peger det i retningen af at katastrofetanker forværre/forlænger symptomerne. Det vil sige, frygten for at udføre en aktivitet kan faktisk være værre end at udføre aktiviteten. Det tyder i hvert fald på at det forlænger tiden der går, før man er klar til at vende tilbage til arbejde igen.5

Denne adfærd ses i studier at finde sted i højere grad hos kvinder – især yngre kvinder.1,4 Det kan skyldes at kvinder generelt rapportere om flere symptomer end mænd. Derudover ses det også blandt atleter, at en større undgåelsesadfærd, giver større symptomoplevelse i den akutte fase,8 samt en sammenhæng med graden af undgåelsesadfærd og symptomoplevelsen.11
Fear avoidance
Fear avoidence-modellen. Det er en grovskitse, der viser den negative spiral man kan ryge ind i.

Behandling

Behandlingen af undgåelsesadfærd minder i høj grad om den man også ser ved angst. I 2022 kom et studie, der havde kigget på gradvis eksponering som behandling, og her fandt forskerne bag at det faktisk nedsatte undgåelsesadfærden.9 Yderligere har et andet studie også kigget på eksponering, og selvom det er et meget lille studie, der kun testede hvorvidt det faktisk gav mening at gøre, fandt de også at eksponering var godt mod undgåelsesadfærd.12

Et andet studie har kigget på lydsensitivitet, hvor de fandt at det formentlig var nødvendigt at behandle undgåelsesadfærden, for at reducere de udfordringer der oplevedes med lyd.10 

Værktøjer

Der er udviklet et specifikt værktøj til netop udredning af undgåelsesadfærd hos ramte af traumatisk hjerneskade. Værktøjet hedder “Fear Avoidance Behavior After Traumatic Brain Injury Questionnaire”, også kaldet FAB-TBI,5 og er med til at redegøre for hvor store udfordringer man har med denne adfærd. Den kan især bruges i en klinisk setting, hvor det kan være relevant at have denne viden, når man skal se på den samlede behandling. Værktøjet kan også bruges hos børn.6

Du kan finde værktøjer her: FAB-TBI

Afslutning

Helt generelt virker det til at undgåelsesadfærd er et større problem blandt ramte, end man måske lige umiddelbart ser. Vi ved ikke præcis hvor mange er får udfordringer med undgåelsesadfærd, men vi ved at det forekommer.

Derfor anbefales på nuværende tidspunkt at screene personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse for netop undgåelsesadfærd, samt at bruge gradvis eksponering som behandlingsstrategi.   

Referencer