Opdateret: 8. oktober 2024
UNDGÅELSESADFÆRD eller fear avoidance er en adfærd hvor man undgår at udføre aktiviteter man frygter kan forværre ens tilstand. Det falder derfor også ind under angst-kategorien. Den blotte tanke om at en aktivitet, eksempelvis at gå en tur, være sammen med mere end tre mennesker på en gang eller at se på en skærm, vil i visse tilfælde kunne skabe en oplevet forværring. Det kan også være brugen af solbriller eller lyddæmpende høretelefoner.
Behandling
Behandlingen af undgåelsesadfærd minder i høj grad om den man også ser ved angst. I 2022 kom et studie, der havde kigget på gradvis eksponering som behandling, og her fandt forskerne bag at det faktisk nedsatte undgåelsesadfærden.9 Yderligere har et andet studie også kigget på eksponering, og selvom det er et meget lille studie, der kun testede hvorvidt det faktisk gav mening at gøre, fandt de også at eksponering var godt mod undgåelsesadfærd.12
Et andet studie har kigget på lydsensitivitet, hvor de fandt at det formentlig var nødvendigt at behandle undgåelsesadfærden, for at reducere de udfordringer der oplevedes med lyd.10
Værktøjer
Du kan finde værktøjer her: FAB-TBI
Afslutning
Helt generelt virker det til at undgåelsesadfærd er et større problem blandt ramte, end man måske lige umiddelbart ser. Vi ved ikke præcis hvor mange er får udfordringer med undgåelsesadfærd, men vi ved at det forekommer.
Derfor anbefales på nuværende tidspunkt at screene personer med vedvarende symptomer efter hjernerystelse for netop undgåelsesadfærd, samt at bruge gradvis eksponering som behandlingsstrategi.
Referencer
- Cairncross M. et al., J Head Trauma Rehab 2021, 36:5, E355-E362, doi:10.1097/HTR.0000000000000669
- Terpstra A. et al., Rehab Psych 2021, 66:4, 470-478, doi:10.1037/rep0000390
- Silverberg N. et al., J Neurotrauma 2019, 36:10, 1544-1550, doi: 10.1089/neu.2018.6025
- Fisher E. et al., J Neurotrauma 2021, 31:18, 2600-2609, doi:10.1089/neu.2020.7541
- Snell D.L. et al., Brain Injury 2023, doi:10.1080/02699052.2023.2180663
- Cairncross et al., Child Neuropsychology 2020, doi:10.1080/09297049.2021.1908533
- Wijenberg M. et al., Journal of Clinical and Experimental Neuropsychology 2021, doi:10.1080/13803395.2021.1874881
- Patlan I. et al., J Clin Med 2024, doi: 10.3390/jcm13082401
- Silverberg N. et al., Archives of Physical Medicine and Rehabilitation 2022, doi:10.1016/j.apmr.2021.12.005
- Faulkner J.W. et al., Journal of Psychosomatic Research 2021, doi:10.1016/j.jpsychores.2021.110664
- Suzuki S. et al., Sports Health 2024, doi:10.1177/19417381231172513
- King S. et al., J Head Trauma Rehab 2024, doi:10.1097/HTR.0000000000000942