Opdateret: 13. august 2024
Angst og hjernerystelse hænger sammen på flere måder. Der er både sammenhænge før skaden indtræffer, men også bagefter. Angst er en psykologisk tilstand, der er karakteriseret ved ængstelig forventning eller direkte frygt.5 Det er en af det mest almindelige psykiatriske lidelser.5
Der er ofte observeret en angst-relateret symptomatologi efter en skade der har medført hjernerystelse.1 Du har måske oplevet at du bliver svimmel og får åndenød, når du skal udføre noget du er bange for gør dine symptomer værre? Det kan være at gå en tur i den lokale gågade, eller tage på indkøb i det lokale supermarked.
Hvad er angst
Angst er som nævnt karakteriseret ved en ængstelig forventning eller direkte frygt.5, 17 Symptomer på angst inkluderer nervøsitet, rastløshed, en følelse af nært forestående fare, øget puls, hyperventilation, koncentrationsproblemer, en følelse af svaghed eller træthed m.fl. Det autonome nervesystem, primært i form af det sympatiske nervesystem, står bag disse symptomer. Men faktisk antages det at det allerede starter i centralnervesystemet med neurotransmitterne noradrenalin, serotonin, dopamin og GABA.18
Hyperaktivitet i amygdala er ofte blevet observeret i studier af angstlidelser.11, 18 Amygdala er en del af det limbiske system i kroppen. Den er placeret i temporallappen, og er involveret i styringen af følelser og regulationen af adfærdsmæssige og fysiologiske reaktion på påvirkninger.11
Angst og hjernerystelse
Forskningen peger i retningen af, at præeksisterende angst når man rammes af hjernerystelse, øger risikoen for en værre symptomatologi4,9 og for vedvarende symptomer efter hjernerystelse. Man har blandt andet fundet denne sammenhæng ved børn og unge2,3 samt ved unge atleter.4,8 Der er ikke noget der peger på at det er en bestemt form for angst, der giver disse påvirkninger, og det må derfor for nuværende antages at alle former for angst, er relevante i forhold til behandlingen efterfølgende.
Et studie fra 2022 fandt også at angstsymptomer forlængede tiden indtil de ramte var kommet sig klinisk.8 Yderligere fortæller videnskaben os på nuværende tidspunkt, at det såkaldte “fear avoidance”, altså at man undgår at udføre en handling på grund af frygt eller angst for at forværre sin tilstand, har en negativ effekt på helingen.12,13,14
Desuden peger forskning på, at angst også kan opstå efter hjernerystelsen.3,19 Angst opstået efter skaden har derfor også en effekt på mængden, længden og sværhedsgraden af de symptomer der følger efter en hjernerystelse. Opleves en lav grad af angst efter skaden, er risikoen for vedvarende symptomer lille, men opleves der en høj grad af angst bagefter, så er det stort set alle der oplevere længere forløb med symptomer.3
Behandling
Ligesom med hjernerystelse, tyder meget på at angst kan blive behandlet gennem fysisk aktivitet.6,7 En systematisk litteraturgennemgang bekræftede også de at fysisk aktivitet har en rigtig positiv effekt på angst.16 Et studie fra 2024 viste at moderat-til-hård fysisk aktivitet efter en hjernerystelse faktisk nedsatte angst-scoren.22
Det svære her er bare, at noget tyder på, at der opleves en højere incidens af opstået kinesiofobi – frygt eller sågar angst for at bevæge sig.20,21 Denne opståede frygt var i samme studie også korreleret med oplevelsen af symptomer.20,21 Spørgsmålet er derfor også hvorfor denne kinesiofobi opstår, og hvordan man griber det an, hvis man ønsker at bruge bevægelse som behandling.
Herudover kan psykoterapi og medicin formentlig også have en god påvirkning. Og det tyder på, at en succesfuld behandling af angst efter en traumatisk hjerneskade, kan havde godt effekter på den kognitive funktion.15
Afslutning
Når vi nu har evidens der peger i retningen af at præeksisterende angst har større sandsynlighed for at opleve værre symptombyrde efter en hjernerystelse, er det selvfølgelig relevant at have sig for øje når man undersøger ramte. Det er derfor relevant både for de ramte at få fortalt om dette – men også for den læge/sygeplejerske der tager sig af den ramte, at få spurgt ind til. Hvis man er opmærksom herpå, kan man forbedre chancerne for at komme sig hurtigere.
Værktøjer
Referencer
- Broshek D. et al., Brain Injury 2015, 29:2, 228-237, doi: 10.3109/02699052.2014.974674
- Martin A.K. et al., J Neurol Neurosurg Psychiatry 2020, doi: 10.1136/jnnp-2020-324049
- Iverson G.L. et al., Frontiers in Neurology 2022, doi: 10.3389/fneur.2021.811462
- Champigny C. et l., Clin J of Sport Medicine 2022, 32:4, 361-368, doi:10.1097/JSM.0000000000000963
- Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders: DSM-5. Washington, DC: American Psychiatric Association; 2013.
- Stonerock G.L. et al., Ann Behav Med 2015, 49:4, 542-556, doi:10.1007/s12160-014-9685-9
- Kandola A. & Stubbs B., Adv Exp Med Biol 2020, 1228, 345-352. doi: 10.1007/978-981-15-1792-1_23
- D’Alonzo B. et al., AJSM 2022, 50:8, 2258-2270, doi:10.1177/03635465221098112
- Schulze K. et al., Ortho J Sport Med 2022, 10:9, doi:10.1177/23259671221123581
- Delmonico R. et al., PM&R 2022, 14:7, 753-763, doi:10.1002/pmrj.12657
- Braga M. et al., Amino Acids 2022, 54:9, 1229-1249, doi:10.1007/s00726-022-03184-y
- Cairncross M. et al., J Head Trauma Rehab 2021, 36:5, E355-E362, doi:10.1097/HTR.0000000000000669
- Terpstra A. et al., Rehab Psych 2021, 66:4, 470-478, doi:10.1037/rep0000390
- Silverberg N. et al., J Neurotrauma 2019, 36:10, 1544-1550, doi: 10.1089/neu.2018.6025
- Keatley E. et al., J of Head Trauma Rehab 2022, doi:10.1097/HTR.0000000000000819
- Singh B. et al., BJSM 2023, doi:10.1136/bjsports-2022-106195
- WHO ICD-11, Anxiety, hentet 11. marts 2023
- Chand S.P. & Marwaha R., Anxiety, StatPearls 2022, Treasure Island (FL): StatPearls Publishing, PMID 29262212, hentet 10. marts 2023
- Lumba-Brown A. et al., BMJ Open Sport & Exercise Medicine 2023, doi:10.1136/bmjsem-2022-001446
- Reinking S. et al., Orthopaedic Journal of Sports Medicine 2021, doi:10.1177/2325967121S00057
- Reinking S. et al., JSAMS 2022, doi:10.1016/j.jsams.2021.07.010
- Smulligan K. et al., Med & Sci in Sport & Exercise 2024, doi:10.1249/MSS.0000000000003368