Hjernerystelse | Commotio Danmark

Alternativ behandler i Kontant

I går var en alternativ behandler i Kontant på DR1. De viste programmet Kontant, der handlede om den alternative behandler Martin Hejlesen. Han har tidligere været i vælten i forbindelse med en udtalelse om at solcreme, og ikke solen, gav kræft. Nu påstår han så at kræft ikke er en sygdom. Det er jo i sig selv modstridende, men lad nu det ligge.

Men hvem er Martin Hejlesen så? Jamen han er tidligere fængselsbetjent og har arbejdet som mellemleder som de største bedrifter – han har derfor absolut ingen forudsætning for at udtale sig om sundhed og forskning, hvilket dog ikke stopper ham. Samtidig kan han være usandsynligt aggressiv i sin måde at agerer overfor kritikere på, eksemplificeret da Anders Nedergaard var i kontakt med ham i 2018.[1]

[ngg src=”galleries” ids=”5″ display=”basic_thumbnail” thumbnail_crop=”0″]
Positiv fremtid

Det er dog skræmmende, at på trods af påbud om at fjerne historier om helbredelse af kræft (vel at bemærke personer der desværre døde af netop kræft), så har disse historier været tilgængelige længe på hans hjemmeside. Det er skræmmende at han bruger disse historier i markedsføringen af sin virksomhed. Han direkte affærdiger den etablerede videnskab, og udnytter dermed sårbare mennesker, på tidspunkter hvor de formentlig er allermest sårbare. Det er værd at huske på, at også han tjener penge på det han promoverer – sammen svada som oftest skydes medicinalindustrien i skoen. Heldigvis har programmet valgt at bruge kompetente læger og fagfolk, herunder overlæge og patolog Jan Lindebjerg.

Det er dog fantastisk, at Stinus Lindgreen og Magnus Heunicke har meldt ud at de nu vil kigge på problemet. Det kan vi kun bifalde.

Vi er klar over at det ikke umiddelbart er relateret til hjernerystelse. Men det er alligevel lidt relateret, da hjernerystelsesområdet er et sted hvor mange alternative behandlere har frit spil,og pt. har utroligt meget at skulle have sagt, blandt hos patientforeninger. Så derfor er det selvfølgelig relevant.

Hvis du ikke har set programmet kan det findes her

Referencer

  1. https://www.instagram.com/p/BlaVX8ShKSk/?hl=da

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *