Hjernerystelse | Commotio Danmark

Bilkørsel efter hjernerystelse

Bilkørsel efter hjernerystelse

Et nyt studie har kigget på hvad der sker med reaktionsevnen efter en hjernerystelse.1 Helt specifikt har de kigget på reaktionsevnen i forbindelse med bilkørsel efter en hjernerystelse. Det har de gjort, fordi de mener det kan være problematisk at hjernerystelsesramte sætter sig bag rattet.

Og hvorfor mener de så det? Det gør de, fordi studier har indikeret at reaktionstiden er langsommere efter en hjernerystelse i op til to måneder efter selve skaden.2 Reaktionstiden er et vigtigt element i bilkørsel. Studiet viste at hjernerystelsesramte, der var asymptomatiske cirka to uger efter skaden, stadig havde dårligere reaktionsevner når de kørte, end en matchet kontrolgruppe. Effektstørrelsen var stadig medium til stor når reaktionsevnen var i forhold til trafiklys, fodgængere og undvigelse, men ikke signifikant. Det var den dog for den samlede score.

Studiet er dog ikke den største af sin slags; kun 28 deltagere fordelt på 14 ramte og 14 raske personer. Derfor er flere, større og bedre undersøgelser nødvendige for at give en bedre forståelse. Det er dog et interessant resultat ikke desto mindre, og man bør derfor være ekstra påpasselig i forhold til betjening af motoriserede køretøjer i den første periode efter skaden. Vi vil derfor også stadig anbefale at vente lidt med bilkørsel efter en hjernerystelse. Dels på grund af studiet, men også fordi du presser dig selv kognitivt, hvilket kan være problematisk når man er ramt.

Referencer

  1. Lempke L.B. et al., J Sport & Health Sci 2020, doi:10.1016/j.jshs.2020.09.005
  2. Lempke L.B. et al. Sports Medicine 2020, 50:7, 1341-1359, doi:10.1007/s40279-020-01281-0

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *