Antiinflammatorisk kost bliver i visse kredse koblet sammen med hjernerystelse. Antiinflammatorisk kost har fokus på at få massere af antioxidanter med i maden. En antioxidant er en substans der nedsætter de negative effekter af reaktiv oxygen og nitrogen på den normale fysiologiske funktion. De bedst kendte antioxidanter er E- og C-vitamin, carotenoider, flavonoider, liponsyre, cysteiner, zink, mangan, jern m.fl.
Selvom antioxidanterne er med til at fjerne de såkaldte frie radikaler, så er der altså en årsag til at de frie radikaler bliver produceret. De er ikke så onde som de bliver gjort til. De spiller blandt andet en vigtig rolle i kontrollen af blodtrykket og i kommunikationen mellem cellerne. Det er først når der er alt for mange, det kan blive problematisk. Det kan føre til celledød.1 Celledød ses dog ikke ved hjernerystelse.2
Antiinflammatorisk kost – Evidensen
Vi ved at man får en stor antiinflammatorisk effekt ved fysisk aktivitet,3 hvilket også taler for at man skal sørge for også at være i bevægelse. Men er der noget der taler for at man kan spise sig til at få det bedre, gennem antiinflammatorisk kost?
Nogle mener at tilskud med kreatin kan hjælpe hjernerystelsesramte,4 og blandt andet nedsætte inflammationen der opstår efter.5 Langt størstedelen af studierne er dog lavet på dyr, så vi ved ikke hvilken effekt det vil have på mennesker – hvis overhovedet nogen. Vi har tidligere kigget på curcumin (der findes i ingefær og gurkemeje), hvor der ingen evidens er for at det virker. Resveratrol, der findes i store mængder i blandt andet rødvin, har heller ingen videnskabelig dokumentation bag sig – hverken i forhold til hjernerystelse6,7 eller helt generelt.8
Vitaminerne C, D og E er også undersøgt – men de er alle kun undersøgt på gnavere.6 Studierne peger i retningen af en mulig effekt ved svære traumatiske hjerneskader, men da hjernerystelse er en mild traumatisk hjerneskade, kan resultaterne ikke overføres. Og der mangler altså stadig studier på mennesker. Andre studier har dog ikke fundet denne potentielle sammenhæng.9
Den korte version er, at der ikke er evidens for at påstå at antiinflammatorisk kost har en positiv effekt på symptomer efter en hjernerystelse.9 Ej heller er der evidens for at påstå det skulle være beskyttende for hjernen. Så på nuværende tidspunkt, så kan vi kun anbefale at man følger Fødevarestyrelsens kostråd, og på denne måde får en varieret kost.10
Referencer
- Gilgun-Sherki Y. et al. Pharmacol Rev. 2002, 54:22,271–284,doi:10.1124/pr.54.2.271
- Romeu-Meija R. et al., Curr Rev Musculoskelet Med 2019, 12:2, 105-116, doi:10.1007/s12178-019-09536-8
- Petersen A.M.W. & Pedersen K., J Appl Physiol 2005, 98:4, 1154-1162, doi:10.1152/japplphysiol.00164.2004
- Dolan E. et al., Euro J of Sport Sci 2019, 19:1, 1-14, doi:10.1080/17461391.2018.1500644
- Rawson E. et al., IJSNEM 2018, 28:2, 1-33, doi:10.1123/ijsnem.2017-0340
- Ashbaugh A. & McGrew C, Cur Sport Med Rep 2016, 15:1, 16-19, doi:1537-890X/1501/16Y19
- https://clinicaltrials.gov/ct2/show/record/NCT01321151 – hentet 28. januar 2020. Studiet er afbrudt, hvilket tyder på at det viste negative resultater.
- Sahebkar A. et al., Int J Cardiol 2015, 189, 47-55, doi:10.1016/j.ijcard.2015.04.008
- Di Pietro V. et al., Antioxidants 2020, 9, 260, doi:10.3390/antiox9030260
- https://altomkost.dk/raad-og-anbefalinger/de-officielle-kostraad/ – hentet 28. januar 2020