Hjernerystelsesmyte #5 – Ingefær og gurkemeje

Gurkemeje og ingefær i forbindelse med hjernerystelse

Ingefær og gurkemeje, eller reelt set det aktive stof curcumin, går tit igen når snakken går på om kost hjælper på hjernerystelse. Mange alternative behandlere lovpriser ingefær og gurkemeje, for deres antiinflammatoriske effekt – en effekt der angiveligt skulle hjælpe på hjernerystelse.

Problemet er bare, at det endnu ikke er lykkedes at påvise en effekt af curcumin på sygdom i de veludførte videnskabelige studier der er lavet.1,2 Yderligere findes der ikke studier på mennesker ramt af hjernerystelse, hvor curcumin har vist en effekt.3 De eneste studier der er lavet, er lavet på dyr. Det er imidlertid ikke muligt at konkludere at en potentiel effekt hos dyr, også findes hos mennesker – selvom det ville være dejligt at kunne.

Tidligere har vi også nævnt problemer i de tilbud og anprisninger som eksempelvis Umahro Cadogan og Ida Hjorth laver gennem deres koncept “Hjernemad”.4 Her gjorde vi også opmærksom på at der ikke findes et kosttilskud der hjælper på hjernerystelse – dette gælder også curcumin.5,6 Så når forskellige kostpersoner prøver at sælge dig et kursus, et forløb, en bog eller andet, hvor de påstår at ingefær eller gurkemeje helbreder dig for din hjernerystelse, så er det i bedste fald manglende viden – og i værste fald direkte bondefangeri. Husk altid at være kritisk.

Referencer

  1. Nelson et al.,The Essential Medicinal Chemistry of Curcumin, J. Med. Chem. 2017, 60, 5, 1620-1637. doi: 10.1021/acs.jmedchem.6b00975
  2. Nelson et al., Curcumin May (Not) Defy Science, ACS Med. Chem. Lett.2017, 8, 5, 467-470, doi: 10.1021/acsmedchemlett.7b00139
  3. Ashbaugh & McGrew, The Role of Nutritional Supplements in Sports Concussion Treatment, Curr Sports Med Rep, 2016, 15, 1, 16-19, doi: 10.1249/JSR.0000000000000219.
  4. Indlæg
  5. Trojian et al., Nutritional Supplements for the Treatment and Prevention of Sports-Related Concussion-Evidence Still Lacking, Curr Sports Med Rep, 2017, 247-255. DOI:10.1249/JSR.0000000000000387
  6. Harmon KG, Clugston JR, Dec K, et al. Br J Sports Med, 2019;53:213–225. DOI:10.1136/bjsports-2018-100338

Del artiklen på
Facebooktwitterlinkedin
Følg os på følgende sociale medier
Facebooktwitterlinkedininstagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *