Hjernerystelsesmyte #22 – Kokos og kokosolie

Hjernerystelsesmyte #22 - Kokos og kokosolie er godt når man er ramt af hjernerystelse

Kokos og kokosolie omtales i visse kredse som det helt store vidundermiddel. Du har sikkert hørt det før – kokosolie er sundt, kokosolie virker godt til det og det. Og det nævnes selvfølgelig også som en god ting når du har hjernerystelse. Blandt andet nævnes det i bøger omhandlende hjernerystelse.1

Kokosolie består af 90 % mættet fedt, hvoraf 75 % består af det der hedder laurin-, myrinstin- og palmintinsyre, hvilket er ekstremt høje mængder. Disse tre syrer øger både LDL-C og totalkolesterolen*,2 og øger derfor risikoen for hjertekarsygdomme.5

Der er på nuværende tidspunkt ikke noget der peger i retningen af at kokos eller kokosolie skulle have nogen speciel helende effekt på hjerneskader eller hjernerystelse. Nogle få studier indikerer dog at mellemlange fedtsyrer, som dem der findes i kokosolie, måske kan hjælpe Alzheimers-patienter med hukommelsen, men det er stadig et meget stort måske.3,5 Samtidig har andre studier vist en potentiel antiinflammatoriske effekt hos mus.3 Der findes imidlertid ikke et solidt videnskabeligt grundlag for at påstå at kokosolie har en antiinflammatorisk effekt.5 Da evidensen er meget svag, anbefaler man derfor heller ikke brugen af kokosolie i denne sammenhæng.4

Generelt anbefales det ikke at indtage kokosolie, hvis du kan få dine fedtsyrere andre steder fra – og det kan langt de fleste. Og på nuværende tidspunkt er der altså ingen evidens for at kokos og kokosolie har en effekt på hjernerystelse. Det har derimod en skadelig effekt i forhold til hjertekarsygdomme. Så vi kan ikke anbefale brugen af det.

Noter

*LDL-C er det der populært kaldes det lede kolesterol. Totalkolesterolen er den samlede mængde kolesterol. Begge disse tal må gerne være så lave som muligt.2

Referencer

  1. Boganmeldelse 2
  2. Lockyer S. & Stanner S., Nutrition Bulletin 2016, 41:1, 42-54, doi:10.1111/nbu.12188
  3. Sankararaman S. & Sferra T.J., Curr Nutr Rep 2018, 7, 107-115, doi:10.1007/s13668-018-0230-5
  4. Wallace T.C., J of Am Coll Nutr 2018, doi:10.1080/07315724.2018.1497562 
  5. da Silva Lama R. & Block J.M., Food Quality and Safety 2019, 3, 61-72, doi:10.1093/fqsafe/fyz004 

Del artiklen på
Facebooktwitterlinkedin
Følg os på følgende sociale medier
Facebooktwitterlinkedininstagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *