Smertestillende medicin er som regel det første man går til når man har hovedpine. Hvem har ikke lige taget en Panodil eller Pamol, når hovedpinen melder sin ankomst? Nogle tager måske endda stærkere præparater. Fælles for præparaterne er dog, at de alle fjerner noget af den smerte som hovedpinen giver.
Men når hovedpinen skyldes hjernerystelsen, er det kroppens signal til at du faktisk at gjort mere end hjernen kunne holde til. Hvis du tager smertestillende blokerer du for signalet. Du risikerer derfor at presse kroppen og hjernen mere end hvad godt er. Sker det at du presser dig selv for meget, øges risikoen for at få langvarige symptomer.
Anbefalinger
Anbefalingerne på nuværende tidspunkt er netop også, at når man bevæger sig op af hjernerystelsestrappen, så skal man ikke være under det man kalder farmakologisk behandling. Det er fordi man skal være sikker på at symptomerne er væk, og ikke bare skjult af et medikament.1 Faktisk anbefales det at man slet ikke rører farmakologi i den akutte fase,2 hvilket også gør det nemmere for læger, sygeplejersker, pårørende og ikke mindst dig selv, at vurdere din tilstand. Herudover har studier vist, at 70 % af folk med posttraumatisk hovedpine har taget for meget håndkøbssmertestillende. Efter de stoppede med medicinen, oplevede 68,5 % forbedringer eller ligefrem direkte forsvinden af hovedpinen. Det kan antyde at hovedpinen for mange kan skyldes overforbrug af smertestillende.3 Derfor er det også vigtigt at du er opmærksom på hvor meget smertestillende du tager.
Der kan dog være situationer hvor smertestillende eller anden farmakologi er nødvendig. Så skal du selvfølgelig tage det. Det betyder ikke at du er i fare for at få længerevarende symptomer. Du skal selvfølgelig stadig være bevidst om at du ikke kan mærke flere af symptomerne på hjernerystelse, mens du er under påvirkning. Smertestillende medicin er derfor ikke anbefalelsesværdigt hvis du kan undgå det. Anden medicin kan dog sagtens komme på tale når du er senere i forløbet. Eksempler herpå er angst- og sovemedicin. Der findes dog ikke et medikament der kan helbrede hjernerystelsen, og en systematisk litteraturgennemgang fra 2021 fandt heller ingen sammenhænge mellem farmakologiske behandlinger og en reduktion i symptomerne.4
Referencer
- McCrory P. et al., BJSM 2017, 51:11, 838-847, doi:10.1136/bjsports-2017-097699
- Elbin R.J., et al., Curr Treat Opt in Neuro 2014, 16:11, doi:10.1007/s11940-014-0320-7
- Halstead M.E., Sports Health 2016, 8:1, 50-52, doi: 10.1177/1941738115622158
- Feinberg C., Carr C. & Zemek R., JAMA Neurol. 2021,78:5, 596-608, doi:10.1001/jamaneurol.2020.5079