Hjernerystelsesmyte #27 – Skanninger og hjernerystelse

Hjernerystelsesmyter 27 - Skanninger og hjernerystelse

Skanninger og hjernerystelse er altid et varmt emne. Både læger og ramte ville ønske at man bare kunne kigge på et skanningsbillede og lave en diagnose ud fra det. Men hvor langt er vi egentligt fra at det bliver virkelighed?

Mon ikke du har hørt om CT-skanninger og MR-skanninger? Det er oftest de skanninger der snakkes om, men deres værdi som diagnostisk værktøj er ikke høj når vi taler om hjernerystelse. CT-skanning bruges imidlertid i forbindelse med hjernerystelse. Den bruges dog kun til at forsøge at fastslå, at der ikke er sket noget værre end en hjernerystelse (se blandt andet myte 41) – og kan ikke bruges til at diagnosticere en hjernerystelse.

Mange studier har dog kunnet vise strukturelle skader ved brug af blandt andet fMRI, DTI, PET og andre skanningsmetoder.2 Man har blandt kunnet vise reduceret blod-iltningsniveau ved hjælp af fMRI hos hjernerystelsesramte,2 og fludeoxyglukose PET-skanninger har vist tegn på hypometabolisme efter hjernerystelse.3 

En nyere version af fMRI, rs-fMRI, viser øget aktivitet ved hvile i det neurale netværk DMN* og deaktivering ved koncentrationskrævende opgaver. Dette er vist hos raske personer, og er dermed den normale funktion. Hos hjernerystelsesramte personer er forbindelserne i dette netværk ikke velfungerende,4 hvilket kan medfører at aktiviteten er anderledes end normalt. Eksempelvis at DMN ikke aktiveres som det skal når man er i hvile. 

Samlet set betyder det altså at videnskaben mener at kunne se ændringer i hjernen efter en hjernerystelse. Alle disse skanninger er dog stadig kun på forskningsniveau. Der er derfor stadig lang vej til at man kan bruge dem som diagnosticeringsværktøjer. Så selvom vi kan se strukturelle ændringer ved brug af visse skanningsformer, så kan vi stadig ikke bruge disse skanninger til at diagnosticere hjernerystelser.

Noter:

*Default mode network

Referencer

  1. Myte 4
  2. Chancellor S. et al., Seminars in Pediatric Neurology 2019, 30, 14-25, doi:10.1016/j.spen.2019.03.004
  3. Byrnes K.R. et al., Front Neuroenergetics 2014, 5:13, doi:10.3389/fnene.2013.00013
  4. Chong C.D. & Schwedt T.J., Headache 2018, doi:10.1111/head.13269

Del artiklen på
Facebooktwitterlinkedin
Følg os på følgende sociale medier
Facebooktwitterlinkedininstagram

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *