KONSENSUSRAPPORT OM HJERNERYSTELSE I SPORT 2023 - HOVEDPUNKTER

Midt i juni 2023 udkom den længe ventede konsensusrapport om hjernerystelse i sport 2023. Herunder følger konsensusrapportens hovedpunkter.

Konsensusrapport om hjernerystelse i sport fra Amsterdam 2022 opsummerer den udgivne evidens på tidspunktet for konferencen og bør læses sammen med de ti systematiske litteraturgennemgange og metodologiartiklen.
Indholds- og metodologiske fremskridt blev lavet i konsensusprocessen, herunder anonym afstemning, resume af alternative synspunkter, erklæring om interessekonflikt i den åbne konference, plus inklusion af atletstemme, parasportsovervejelser og etiske perspektiver.
Concussion in Sport Groups (CISG) definition af hjernerystelse blev opdateret mens arbejdet fortsætter mod en forenet konceptuel og operationel definition.
Sportsspecifikke strategier anbefales som interventioner til forebyggelse af hjernerystelse, herunder politik- eller regelændringer der reducerer kollisioner, neuromuskulær træning i opvarmningen, brug af tandbeskytter i ishockey og implementering af optimale strategier til håndtering af hjernerystelse for at reducere rater af gentagne hjernerystelser.
Concussion Recognition Tool- 6 (CRT6), Sport Concussion Assessment Tool-6 (SCAT6) og Child SCAT6 giver en opdateret udgave af værktøjerne til akut sportsrelateret hjernerystelse inden for de første 72 timer fra skaden (og op til en uge efter)
De nye værktøjer, Sport Concussion Office Assessment Tool- 6 (SCOAT6) og Child SCOAT6, blev designet til at give en bedre vurdering og håndtering i et kontormiljø efter de første 72 timer og for flere undersøgelser i de kommende uger. Overlappet mellem SCAT6 og SCOAT6 er bevidst og er designet til at facilitere nem overgang mellem værktøjerne.
Resultatet af computerdrevet neurokognitive tests bør tolkes i konteksten af bredere kliniske fund og skal ikke bruges isoleret til at understøtte håndterings eller diagnostiske beslutninger.
Avanceret neurobillededannelse, væskebaserede biomarkører, genetisk test og nye teknologier er værdifulde forskningsværktøjer i studiet af hjernerystelse, men er endnu ikke egnet til rutinebrug i klinisk praksis.
Return-to-learn og return-to-sport-strategier er opdateret på baggrund af udviklingen i viden.
Der er stærk evidens for fordelene ved fysisk aktivitet og behandling med aerobisk aktivitet som tidlig intervention.
Cervicovestibulær rehabilitering er indikeret for atleter med nakkesmerter, hovedpine, svimmelhed og/eller balanceproblemer.
Individer med vedvarende symptomer (altså symptomvarighed >4 uge) bør undersøges med en tværfaglig klinisk undersøgelse, herunder brugen af standardiserede og validerede symptomvurderingsskalaer.
De potentielle langsigtede effekter af SRC og gentagne hovedpåvirkninger er områder med igangværende generel sundhedsinteresse og bekymring blandt både sundhedsprofessionelle og den generelle befolkning. Det foreslås at en arbejdsgruppe der repræsenterer flere områder og perspektiver nedsættes for at guide mod passende forskning på dette område.
Beslutning vedrørende pension eller afbrydelse af kontakt- eller kollisionssport er kompleks, mangesidet og bør være individualiseret sådan at der tages højde for patient, skade, sportsspecifik, etiske og psykosociale faktorer. En omfattende tværfaglig klinisk evaluering er oftest nødvendig for at understøtte beslutninger.
Begrænset evidens eksisterer på SRC hos patienter på 5-12 år.
Hjernerystelsesdiagnosen og behandlingen af paraatleter er udfordrende med begrænset data, der kræver yderligere forskning og dedikerede kliniske anbefalinger der tager højde for en bred vifte af svækkelser.
Fremtidig forskning og konsensusprocesser inden for hjernerystelse i sport bør fortsætte med at udvikle sig med en inkluderende og tværfaglig tilgang.