Hjernerystelsesmyte #17 – Fysisk aktivitet

Læs mere om emnet Hjernerystelse og aktivitet her

Hjernerystelse og fysisk aktivitet er et af de emner vi oftest støder på. For må man overhovedet være fysisk aktiv – eller er det bedre at slappe så meget af som det kan lade sig gøre? Flere tror faktisk at det er decideret farligt at være fysisk aktiv.

I den akutte fase, altså de første 24-48 timer, er det vigtigt at holde sig i ro, sådan hjernen får den optimale mulighed for at komme sig og restituere kort sagt. Derefter, så er det faktisk en rigtig god idé at komme i gang med at bevæge sig igen. Det skyldes blandt andet at fysisk aktivitet kan være med til at styrke den cellulære helingsproces.¹

Så sidder der nok nogle derude og tænker “jamen jeg får det dårligt når jeg dyrker motion – det kan det ikke være godt?”. Men studier viser faktisk at det ikke er farligt for ramte at bevæge sig.⁵

På nuværende tidspunkt

På nuværende tidspunkt mangler vi stadig studier der påviser den eksakte mængde af fysisk aktivitet der er godt, men flere studier har påvist at fysisk aktivitet er godt for hjernerystelsesramte,^1,2 og at det kan forbedre de fysiske, kognitive, søvnmæssige og affektive påvirkninger fra hjernerystelsen.² Blandt andet påvirkes kognitiviteten gennem aktivering af BDNF-signaler i hjernen.³

Gradueret træning er det der oftest anbefales. Ordet “gradueret” henviser til at træningen skal tilgodese den enkelte, og hvor denne er i sit forløb. Derfra kan intensiteten gradvist skrues op. Det betyder at det kan være korte gåture, det kan være cykeltur ved lav belastning, eller det kan faktisk være løb. Denne form for aktivitet hjælper blandt andet med at forbedre problemer med det autonome nervesystem, der kan være et problem efter hjernerystelse.⁴ Desuden viser studier, at gradueret træning kan formindske tiden der går før du er tilbage på arbejde^*5,6

Det er dog meget vigtigt, at du rådfører dig med en der ved noget om hjernerystelse og fysisk aktivitet. Dette kunne være en sportsfysioterapeut eller lignende. For laver du for meget motion, så risikerer du stadig at gøre mere skade end gavn.¹ Du skal derfor formentlig have hjælp til at vurdere hvor meget fysisk aktivitet du kan holde til – for det vil selvfølgelig være individuelt.

Noter

* De kigger på return-to-play, men det samme gør sig gældende for arbejde – studierne er bare oftest fokuseret på hjernerystelse i sport.

Referencer

1. Dech R. et al., J of Sci Med Sport 2019, 22:10, 1090-1096, doi:10.1016/j.jsams.2019.06.007
2. Leddy J. et al., Current Opinon in Neurology 2018, 31:6, 681-686, doi:10.1097/WCO.0000000000000611
3. Stephan J.S. & Sleiman S.F., Cur Opinion in Neurology 2019, 32:00 doi: 10.1097/WCO.0000000000000751
4. Callaway C.C.M. & Kosofsky B.E., Cur Opinion in Neurology 2019, doi:10.1097/WCO.0000000000000751
5. Sullivan et al., Cur Neurology and Neuroscience Reports 2018, 18:11, doi: 10.1007/s11910-018-0884-9
6. Makdissi M. et al., BJSM 2013, 47:5, 308-313, doi:10.1136/bjsports-2013-092255