Hvem har ikke hørt om at en person blot har fået en mild hjernerystelse? Eller at en anden har fået en svær hjernerystelse? Denne måde af differentiere mellem sværhedsgraden af hjernerystelse, giver anledning til at tro, at der så nok også må være en sammenhæng med risikoen for at udvikle symptomer og gener.
Først og fremmest er der ikke dokumentation for at sværhedsgraden af hjernerystelse definerer hvor svære symptomer man oplever. Der er heller ikke sammenhæng med hvor længe man skal gå med symptomerne.1 Derfor kan man heller ikke udtale sig om at man er hurtigt klar efter en mild hjernerystelse (altså et let slag), eller at man er på vej mod førtidspension fordi man har fået en svær hjernerystelse (altså et voldsomt slag).
Derimod tyder meget på at sværhedsgraden af symptomerne efter hjernerystelsen, kan være en indikator for hvor længe man oplever symptomerne.2 Det betyder også, at hvis dine symptomer ikke er voldsomme de første par dage, har du større sandsynlighed for ikke at være symptomatisk efter en måned. Yderligeret tyder det på, at antallet af symptomer efter en hjernerystelse, også hænger sammen med langvarige symptomer.2 Og sidst er der set sammenhænge mellem en historik med mentale lidelser, især depression, og øget risiko for langvarige symptomer.3,4
Bemærk desuden, at man faktisk slet ikke operere med begreberne mild, moderat eller svær hjernerystelse. Man kan nemlig ikke graduere det. En hjernerystelse er en hjernerystelse. Derimod kan sværhedsgraden af symptomerne være forskellige.
Referencer
- McCrory P. et al., BJSM 2017, 51:11, 838-847, doi:10.1136/bjsports-2017-097699
- Iverson G. et al., BJSM 2017, 51:11, 941-948, doi:10.1136/bjsports-2017-097729
- Zemek R. et al., JAMA 2016, 315:10, 1014-25, doi: 10.1001/jama.2016.1203
- Harmon K. et al, BJSM 2019, 53:4, 213-225, doi:10.1136/bjsports-2018-100338