Opdateret: 13. juni 2026
Depression er en mental tilstand af tungsind og andre kognitive, adfærdsmæssige eller neurovegative symptomer der påvirker funktionsevnen.17 Det kan være en alvorlig del af billedet efter en hjernerystelse og bør altid tages alvorligt.
Hvad siger evidensen?
Studier viser at mellem 33 og 44 % der har haft en traumatisk hjerneskade udvikler depression.1 Til sammenligning er der kun cirka 8 % af den generelle befolkninger der får diagnosen.1 Her skal man dog huske på, at traumatiske hjerneskader dækker over meget mere end blot hjernerystelse. Men det tyder dog på at også ved de milde traumatiske hjerneskader, er der en to-fire gange så høj risiko for at udvikle depression.8,12,15
Yderligere viser studier at børn har 3,3 gange højere risiko for at udvikle depression senere i livet, efter en hjernerystelse. Denne risiko er endnu større for unge.2 Altså kunne noget tyde på, at risikoen er større når hjernen er under udvikling.
Yderligere tyder det på, at gentagne hjernerystelser øger risikoen for at udvikle depression.15 Et studie fra 2024 på militærpersonel fandt at risikoen for depression var markant højere ved gentagne hjernerystelse kontra én hjernerystelse.16
Men symptomerne på depression, såsom koncentrationsbesvær, tristhed, træthed, dårlig søvn, hovedpine og spændinger, minder meget om flere af symptomerne på hjernerystelse – og vedvarende symptomer kan faktisk føles værre, når man har en depression oveni.3 Depression er i hvert fald en potentiel risikofaktor for vedvarende symptomer i mere end en måned.4,6,10 Derfor anbefales der også generelt, når man har vedvarende symptomer, at den behandling man modtager inkluderer behandling for depression
Behandling
Fysisk aktivitet kan dog være med til at mindske risikoen for udviklingen af depressive symptomer efter en hjernerystelse.5 Nyere studier peger også i retningen af at fysisk aktivitet har en rigtig god effekt på selve behandlingen af depression.13,14 Det er dog vigtigt at den fysiske aktivitet monitoreres af en fagperson, da uhensigtsmæssig tilgang kan forøge risikoen igen.5 Sørg derfor altid for at få hjælp af en uddannet fagperson, enten en fysioterapeut eller fysiolog, til den rette fysiske aktivitet og doseringen heraf, sådan at du ikke overbelaster din krop og i særdeleshed den skadet hjerne.
Skulle du alligevel være en af de uheldige personer, der udvikler depression, som følge af hjernerystelse, så kan det kræve mere end blot fysisk aktivitet. Undersøgelser af farmakologisk behandling, har vist modstridende resultater. Nogle studier peger i en positiv retning, men litteraturgennemgange har peget i en anden retning.7 Det er imidlertid stadig et underbelyst område inden for hjernerystelse, og derfor giver det bedst mening at lytte til en psykiater ved depression. Medicinsk behandling kan være relevant for nogle, men valg af præparat bør altid ske efter individuel vurdering hos egen læge eller psykiater. Det kan fx, men ikke udelukkende, være et SSRI-præparat eller et SNRI-præparat, men tal med læge eller psykiater om det.
Non-farmakologisk behandling af depression efter hjernerystelse kan, udover førnævnte fysiske aktivitet, dreje sig om kognitiv adfærdsterapi, der dog endnu ikke har vist sig effektivt,11 samt neuropsykologisk rehabilitering. Også neuropsykologisk behandling har begrænset med evidens bag sig, men peger dog i en positiv retning.7 Derfor kan det kun anbefales at bruge den generelle tilgang til behandling af depression, der blandt andet inkluderer psykoterapi. Dette er vigtigt, da behandling af psykologiske følger af en hjernerystelse, er en effektiv måde at forkorte symptomperioden på.9
Afslutning
Der kan være flere veje ind i depression efter en hjernerystelse. For nogle har depressionen været der allerede før skaden. For andre opstår den efter hjernerystelsen, eller som en reaktion på vedvarende symptomer, tab af funktion og den belastning, der kan følge med et længere forløb.
Uanset hvordan depressionen er opstået, skal den tages alvorligt. Depression kan nemlig have stor betydning for både livskvalitet, funktion og symptomoplevelse. Derfor bør man være opmærksom på tegn på depression hos personer med længerevarende symptomer efter hjernerystelse.
Har du mistanke om depression, anbefaler vi, at du kontakter din egen læge eller en anden relevant sundhedsprofessionel. Har du selvmordstanker kan Selvmordslinjen kontaktes på 70 20 12 01. Hvis du er i akut fare eller ikke kan være alene med tankerne, skal du ringe 112 eller kontakte psykiatrisk akutmodtagelse.
Referencer
- Ho R. et al., Brain Injury 2020, 1-8, doi:10.1080/02699052.2020.1725841
- Chrisman S.P.D. & Richardson L.P. J Adolesc Heal 2014. 54:5, 582–86. doi:10.1016/j.jadohealth.2013.10.006
- Makdissi M. et al., BJSM 2017, 51:12, 958-968, doi:10.1136/bjsports-2016-097470
- McCrory P. et al., BJSM 2017, 51:11, 838-847, doi:10.1136/bjsports-2017-097699
- Yrondi A. et al., Presse Med 2017, doi:10.1016/j.lpm.2017.08.013
- Harmon K. et al., BJSM 2019, 53:4, 213-225, doi:10.1136/bjsports-2018-100338
- Polinder S. et al., Frontiers in Neurology 2018, 9, 1-14, doi:10.3389/fneur.2018.01113
- Hellewell S. et al, Frontiers in Neurology 2020, 11, 1-14, doi:10.3389/fneur.2020.00350
- Broshek D., De Marco A.P. & Freeman J.R., Brain Injury 2015, 29:2, 228-237, doi:10.3109/02699052.2014.974674
- Kerr J., Journal of Neurotrauma 2020, 37:10, 1183-1189, doi:10.1089/neu.2019.6834
- Chen C. et al., J Psychosom Res 2020, 136:110190, doi.10.1016/j.jpsychores.2020.110190
- Delmonico R. et al., PM&R 2022, 14:7, 753-763, doi:10.1002/pmrj.12657
- Singh B. et al., BJSM 2023, doi:10.1136/bjsports-2022-106195
- Noetel M. et al., BMJ 2024, doi:10.1136/ bmj-2023-075847
- Maas A.I.R. et al., The Lancet Neurology 2022, doi:10.1016/ S1474-4422(22)00309-X
- Kennedy E. et al., Journal of Neurotrauma 2024, doi:10.1089/neu.2023.0381
- ICD-11 – hentet 13. juni 2026
