Find også denne artikel om de socioøkonomiske omkostninger ved hjernerystelse i vores nyhed fra 11. september 2020

I denne uge offentliggjorde Rockwool-fonden et studie omhandlende de socioøkonomiske omkostninger ved hjernerystelse. Et studie de har været med til at finansiere.¹ Det er et område der har været meget underbelyst, og som vi virkelig mangler viden om. Det til trods vi egentlig godt var klar over hvilken effekt det kan have. Derfor er det også meget kærkomment at studiet kommer nu, så vi kan få lidt viden på området.

Studiet er lavet af den danske forsker Peter Fallesen fra Stockholms Universitet, sammen med Benito Campos fra Heidelberg Universitet. Det er bedømt af fagfæller, og sidenhen er det udgivet i det britiske tidskrift British Medial Journal Open.

I studiet kigger de på ramte danskere i perioden 2003-2010, hvilket svarer til 22.405 personer,² hvilket er langt under det antal der må forventes egentlig at have været ramt. Dette skyldes de mange mørketal der findes på området, herunder også manglende diagnose på skadestuerne, foruden at de kun kigger på aldersgruppen 30-49 år. I perioden må forventes som minimum 245.000 hjernerystelser i alle aldersgrupper. Altså knap 10 % af det reelle tal. Det er de dog også opmærksomme på. Forskerne skriver derfor at deres resultater kun er et udtryk for deres datagruppe, og at de reelle tal kan være højere. De kan dog potentielt set også være lavere pr. person, hvis vi inkluderer alle grupper.

Konklusionen

Forskerne kommer dog frem til at ramte af hjernerystelse mister løn der svarer til knap 45.000 kroner mindre udbetalt over en fem-årige periode. Det svarer til en lønnedgang på 3,5 %. I studiet antages også at alle ramte er tilbage på normalt lønniveau efter fem år, hvilket de selv beskriver som en meget konservativ antagelse. Det samlede løntab for hele gruppen i studiet overstiger €10.000.000, svarende til cirka 75 millioner kroner.² I dette tal er ikke indregnet udgifterne forbundet med sygedagpenge, behandling i sundhedsvæsnet, manglende skatteindtægter og andre følgevirkninger der måtte koste. Det er derfor ikke usandsynligt at tallet for benævnte gruppe reelt set er større. Faktisk mener forskerne at det formentlig er mindst dobbelt så stort.

De socioøkonomiske omkostninger ved hjernerystelse er derfor store, og studiet, på trods af dets mangler, viser at det kan have en stor effekt på samfundsøkonominen.

Referencer

1. “Hjernerystelser koster i erhvervsaktivitet og løn flere år efter hændelsen”. Rockwool Fonden. 5. september 2020. Hentet 11. september 2020.
2. Fallesen P. & Campos B., “The Effect of Concussion on Salary for Prime Working Age Adults. A Population-Based Event Time Study using Danish Administrative Data. Rockwool Fonden, Rockwool Fonden 2020.