Det amerikanske forsvarsministerium, Department of Defence og NCAA, et amerikansk idrætsforbund for studerende, har sammen lavet CARE Consortium. CARE arbejder på at forbedre viden om hjernerystelser. De har netop udgivet en ny detaljeret beskrivelse af hjernerystelse i ishockey.1 Her kigges blandt andet på kønsforskelle, tidligere hjernerystelser med mere. I og med det handler om ishockey, kan det ikke direkte generaliseres, men der er stadig gode pointer at tage med videre.
Studiet valgte at kigge på tre forskellige emner;
- Hvilke baseline-faktorer spillede ind i forhold til incidensen.
- Man kiggede på hjernerystelsesmekanismer i ungdomsishockey
- Fokus på kønsforskellene
Deltagerne i studiet var fem herre-hold og tre kvinde-hold. Dette gav en samlet population på 332 ishockeyspillere, fordelt på 82 kvinder og 250 mænd, med en gennemsnitsalder på cirka 20 år. Det er altså ungdommen der er fokus på igen. Af deltagerne i studiet, fik 47 hjernerystelser i perioden 2014-2017.
Incidens og mekanismer
I denne del af studiet, fandt man at den største risikofaktor i forhold til at få hjernerystelse, var tidligere hjernerystelse. Risikoen var faktisk fordoblet. Men at risikoen fordobles, skal også ses i forhold til en normal incidensrate på ca. 7,75 per 10.000 aktivitetstimer.2 Interessant er det dog, at de ikke har fundet de kønsforskelle som ellers er set i andre studier.
Der var også en positiv association med brugen af tandbeskytter, omend denne association ikke var signifikant. Også dette er interessant, der flere begynder at argumentere for brugen af netop tandbeskytter i kontaktsport.3 Faktisk viser studiet at risikoen for hjernerystelse nedsættes med 57 %.
Kønsforskelle
Der var som nævnt ikke umiddelbar forskel i incidensen mellem kvinder og mænd i studiet. Men de fandt dog stadig nogle forskelle på kønnene, der er værd at bide mærke i. De fandt at størstedelen af hjernerystelser hos mænd fandt sted i kamp. Her fandt de mere end 80 %, hvilket stemmer godt overens med tidligere studier.2,4 Hos kvinder var det stadig størstedelen, men tallet var nede på 54 %, hvilket er lidt lavere end tidligere studier viser.2
Der var også forskel i hvor hurtigt de oplevede symptomer, samt hvor hurtige de var til at komme sig igen. Generelt set oplevede kvinderne sjældent (9%) forsinket symptombillede, mens det for mændene gjaldt over 40 %. Samtidig var kvinder længere tid om at komme sig, og studiet peger på at kvinder er 12 dage længere om at blive asymptomatiske og 16 dage længere om at vende tilbage til sporten, end mændene i studiet. Og faktisk var 92 % af mændene klar til at spille igen efter tre uger, hvor det kun gjaldt 45 % af kvinderne.
Konklusion
Studiet har et relativt lille deltagerantal, hvilket blandt andet kan være medvirkende til at de ikke har fundet forskelle i incidensen hos mænd og kvinder. Der var jo to kvindehold færre – eller 168 spillere. Generaliserbarheden er studiet er derfor også forholdsvist lavt. Derudover nævner de også selv, at de selvfølgelig ikke kender til statistikken på alle de hjernerystelser der ikke bliver diagnosticeret – de mørke tal. Hvis alle disse også var med, kunne det ændre i resultaterne.
Samlet set giver studiet et fint overblik over nogle af de kønsforskelle man pt. oplever inden for hjernerystelse. Men som studiet også anbefaler, så skal der være flere studier med fokus på kvinder og på kønsforskelle, end der har været hidtil. Derfor vil det være dejlig med en endnu mere detaljeret beskrivelse af hjernerystelse fremadrettet.
Referencer
- Van Pelt K.L. et al., J of Sports & Health Science 2021, doi: 10.1016/j.jshs.2021.01.004
- Zuckerman S. et al., AJSM 2015, 43:15, 2654-2662, doi:10.1177/0363546515599634
- Ahmed I & Fine P., BMJ Open Sport & Exercise Medicine, 7:1, e000828, doi:10.1136/bmjsem-2020-000828
- Kerr Z. et al., Clin J og Sport Med 2021, 31:1, e21-e28, doi:10.1097/JSM.0000000000000697