Hjernerystelse | Commotio Danmark

Studie #1 – Hjernerystelse og tilknytning til arbejdsmarkedet

Hjernerystelse og tilknytning til arbejdsmarkedet

Et studie lavet her i Danmark, har kigget på hjernerystelse og tilknytning til arbejdsmarkedet. De har vist at højtuddannede har svære ved at holde tilknytning til arbejdsmarkedet efter en hjernerystelse.1 Studiet har været fremme flere gange i 2019, blandt andet hvor der stod at hjernerystelse gjorde at det var svære at holde tilknytning til arbejdsmarkedet helt generelt, samt andre problematikker der med overvejende sandsynlig skyldtes tilfældighed.

Det er dog i sig selv ret interessant at højtuddannede har svære ved at holde tilknytning til arbejdsmarkedet, og egentlig ikke overraskende for mit vedkommende, grundet blandt andet den måde man arbejder på.

Det er dog vigtigt at huske på, at diagnoserne der bruges er fra ’03 til ’07, og viden om hjernerystelse siden dengang er blevet markant større. Vi ved at bevidstløshed var en stor del af diagnosticeringen af hjernerystelse i disse år,2 hvilket gør at det ikke er usandsynligt at en stor del er fløjet under radaren og ikke fået diagnosen på hospitalet. Det er ikke usandsynligt, da vi nu ved, at bevidstløshed IKKE er et krav.3,4

Yderligere, og det skriver de også selv, så kender vi ikke til effekten hos alle de der IKKE kommer på hospitalet, men bliver undersøgt hos egen læge eller måske slet ikke bliver undersøgt. Her er der tale om de såkaldte mørketal. Hvor store de er, ved vi reelt set ikke, men alt afhænger af hvor vi kigger, kan det dreje sig om en stor del. Et studie fra 2019 indikerede en incidensrate på hele 1,2 % af befolkningen i Ontario, Canada, pr. år.5 Det vil svare til cirka 70.000 ramte om året i Danmark, hvilket er markant højere end de 25.000 der estimeres rammes årligt herhjemme.6 Dette emne har vi også tidligere kigget på i myte 14.7

Pointen er, at selvom det er sandsynligt at højtuddannede har svære ved at holde tilknytning til arbejdsmarkedet fem år efter en hjernerystelse, så ved vi reelt set ikke hvad risikoen er for at det sker – men den er formentlig markant mindre end det studiet lægger op til. Hjernerystelse og tilknytning til arbejdsmarkedet er derfor stadig et område der er meget ubelyst, og dette studie har blot givet en brøkdel af informationen.

Referencer

  1. https://bmjopen.bmj.com/content/bmjopen/9/4/e026104.full.pdf
  2. https://hjernerystelsesforeningen.dk/…/2003Pinner-mugge-kon…
  3. https://bjsm.bmj.com/content/bjsports/51/11/838.full.pdf
  4. Myte13
  5. https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/31246881
  6. https://nyheder.ku.dk/…/isaer-de-yngre-og-de-hoejtuddanned…/
  7. Myte 14

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *