Lydsensitivitet efter en hjernerystelse oplevelse af cirka 1/3 af alle ramte.1,2 Det betyder at det er forholdsvist mange vil opleve det i en eller anden grad. Et nyt studie har kigget på om lydsensitivitet kan bruges som markør for vedvarende symptomer efter en hjernerystelse.3
Studiet hentede sine deltager fra BIONIC-projektet, der er et prospektivt* longitudinalt** studie. De kiggede på 341 personer i New Zealand, men en god blandet fordelingen mellem mænd og kvinder, med en gennemsnitsalder på 37,5 år. Studiet brugte spørgsmål fire fra Rivermead Post-concussion Symptoms Questionnaire (RPQ), til at undersøge lydsensitivitet hos deltagerne, hvor de skulle svare på en skala fra 0 (ingen) til 4 (svær), om de var ændringer i lydsensitivitet efter skaden, i forhold til før skaden. Derudover brugte man den samlede RPQ til at vurdere hvorvidt man havde vedvarende symptomer efter én, seks og 12 måneder.3 Derudover brugte man Hospital Anxiety and Depression Scale til at vurdere depression og angst.4
Resultater
Studiet fandt en højere incidensrate af lydsensitivitet, end vi har set andre steder. 44,4 % af deltagerne i studiet oplevede lydsensitivitet efter hjernerystelsen – dette var faldet til 27,4 % efter 12 måneder, med det største fald den første måned. Samtidig falder den samlede opfattelse af graden af lydsensitivitet over de 12 måneder, omend det er lidt.
Som med synsforstyrrelser, er der hypoteser om, at lydsensitivitet oftest skyldes hæmmede kognitive processer,5 og det derfor kan hænge sammen med blandt andet angst. Dette er selvfølgelig også noget der skal undersøges bedre i fremtiden.
Konklusion
Det er ikke vores oplevelse, at de faktisk finder at lydsensitivitet er et enormt godt værktøj til at vurdere risikoen for vedvarende symptomer, men de demonstrere at det kan have sin berettigelse. Det kræver dog stadig meget mere forskning på området i årene der kommer – også på andre populationer.
Derfor skal du ikke være nervøs hvis du oplever at være lydsensitiv efter en hjernerystelse, men som med de andre symptomer, skal du selvfølgelig tage det seriøst.
Noter
* Man har undersøgt en stor gruppe mennesker, før de er blevet ramt af hjernerystelse,
** Man har lavet flere målinger løbende.
Referencer
- Wasserman et al., Am J of Sports Med 2016, 44:1, 226-233, doi:10.1177/0363546515610537
- Chandran A. et al., Neurosurgery 2020, 0, 1-11, doi:10.1093/neuros/nyaa091
- Shepard D. et al., J Head Trauma Rehabil 2021, doi:10.1097/HTR.0000000000000645
- Zigmond A.S. & Snaith R.P., Acta Psychiatr Scand 1983, 67:6, 361–370., doi:10.1111/j.1600-0447.1983.tb09716.x
- Shepherd D. et al., Int J Environ Res PublicHealth 2015, 12:5, 5284–5303, doi:10.3390/ijerph120505284