Hjernerystelse | Commotio Danmark

Commotio Danmark Logo 2022 - aflang
Menu

SCAT6

SCAT6

Sport Concussion Assessment Tool 6 (SCAT6) er et værktøj der bruges til at vurdere om en person, oftest idrætsudøver, har pådraget sig en hjernerystelse. Det er opdateringen til SCAT5, der har været vurderet til det hidtil bedste værktøj til en hurtig vurdering af potentiel hjernerystelse.1 Det tager minimum 10-15 minutter at gennemføre SCAT6 korrekt.5

Værktøjet blev oprindeligt udviklet i 2004,2 og har siden undergået fire opdateringer, så vi i dag har SCAT6, der er  den femte version af værktøjet.2 Man valgte at hoppe over SCAT4, for at holde det på linje med antallet af møder hold i gruppen Concussion In Sports Group (CISG). I 2022 mødtes de for sjettegang, hvor udviklingen af denne version også påbegyndtes.

SCAT6 kan bruges til alle personer over 13 år, der mistænkes for at have pådraget sig en hjernerystelse – primært i sport. Den består af syv skridt:

  1. Øjeblikkelig vurdering/Neurosceening. Evt. på banen
  2. Atletbaggrund
  3. Symptomevaluering
  4. Kognitiv screening
  5. Koordination- og balance-undersøgelse
  6. Forsinket genkaldelse
  7. Beslutning
Øverst, inden de syv skridt, er listet nogle spørgsmål, der er væsentlige for at vide hvem patienten er. Alder, køn, uddannelse, tidligere hjernerystelser mm. spørges der ind til.

Øjeblikkelige vurdering/Neuroscreening

Den øjeblikkelige vurdering skal være med til at forstå hvor alvorlig er situationen. Her bliver der spurgt ind til nogle forskellige røde flag, observerbare tegn, hukommelsesspørgsmål, Glasgow Coma Scale, screening af koordination og okulomotorisk evne, samt spørgsmål vedrørende nakken. Alt sammen for at fastslå hvor hårdt ramt er pågældende. 

Atletbaggrund

Denne del handler om den ramtes sygdomshistorik, samt eventuelle ordblindhed, ADHD, depression, angst eller anden psykologisk udfordring. 

Symptomevaluering

Symptomevalueringen gennemgår 22 forskellige symptomer, som patienten selv skal besvare. Skalaen for hvert af de 22 symptomer går fra 0 (ikke til stede) til 6 (meget hårdt ramt). Det kan give en samlet symptomscore fra 0 til 132. Derudover skal man besvare om symptomerne forværres ved enten fysisk eller mental aktivitet. Sidst skal man vurdere hvordan man har det, hvis helt perfekt er 100 %

Denne del af SCAT’en kan desuden bruges til at holde øje med symptomudviklingen hos en ramt. Dog skal man også være opmærksom på, at et øget fokus på symptomerne, kan bevirke at disse opleves værre, end de reelt set er. Så brug muligheden for at holde øje med symptomudviklingen varsomt. 

Kognitiv screening

Den kognitive screening er delt op i tre dele;

  1. Orientering
  2. Umiddelbar hukommelse
  3. Koncentration
Orienteringen handler blot om patienten er klar over tidspunktet for testen. Den umiddelbare hukommelse er en test af korttidshukommelsen gennem brug af en ordliste på ti ord. På engelsk er ordlisten valideret.3 Patienten skal, i vilkårlig rækkefølge, genfortælle så mange af ordene der er læst op. Dette gentages tre gange, og samlede antal rigtige er det endelige resultat. Det giver maksimalt 30 point.
 
Herefter laves en oplæsning af en række cifre, hvor den testansvarlige læser en række tal op, og patienten skal så gentage rækken baglæns. Der er seks kolonner af tal der kan vælges mellem. Man læser kun første række af hver længde tal op (3-4-5-6), og går videre til næste længde. Svares forkert, læser man den anden række af samme længde op.
 
Sidst skal man blot nævne månederne i baglæns rækkefølge på tid. Hvert rigtigt svar i hhv. baglæns cifre giver 1 point, mens rigtigt benævnelse af månederne på under 30 sekunder giver 1 point – derfor kan de sidste der samlet går under betegnelsen “koncentration”, give fem point.

Koordination og balance-undersøgelse

Koordination- og balance-undersøgelsen omhandler en balancetest, der er en modificeret Balance Error Scoring System (mBESS). Testen består af tre tyve-sekunders test, med forskellige måder at stå på:

  1. Stå på begge ben
  2. Tandem – altså primære fod direkte og i en lige linje foran non-dominante fod. 
  3. Stå på et ben

Alle testene foregår med lukkede øjne. Der gives en fejl ved en af følgende hændelser:

  1. Hænder fjernet fra iliac crest
  2. Øjnene åbnes
  3. Skridt, snublen eller fald
  4. Bevægelse af hoften i mere end 30º abduktion
  5. Løfte forfod eller hæl
  6. Forblive ude af testposition i mere end fem sekunder.

Der kan maksimalt opnåes 30 fejlpoint i denne del af testen.

Herefter skal der laves tandemgang på tid, hvor man går på en tre meter lang linje lavet af tape, så hurtigt man kan med hæl-til-tå hele tiden, og uden at træde væk fra linjen. Dette gør man tre gange, tager et gennemsnit af tiden, og den hurtigste tid. Optionelt kan man vælge at lave testen igen, denne gang med en kognitiv faktor. Opgave består i at man tæller baglæns ned i 7’ere – altså 100, 93, 86, 79 etc., samtidig med at man laver den førnævnte tandemgang på tid. 

Forsinket genkaldelse

Denne test er simple. Patienten skal blot gentage de ti ord, de skulle gentage tidligere i testen, og der scores efter hvor mange rigtige man får. 

Beslutning

Sidste skridt i testen, er vurderingen eller beslutningen. Her skrives resultaterne fra de foregående test ned, og en medicinsk professionel (helst læge, men kan også være  en fysioterapeut eller anden med viden på området) skal ud fra dette lave en vurdering af hvorvidt der er begrundet mistanke om hjernerystelse, og man derfor skal igangsætte med de protokoller der følger heraf (se eksempelvis hjernerystelsestrappen).

Brug

Det er vigtigt at have sig for øje, at SCAT6 ikke kan stå alene, men blot skal bruges som en rettesnor. Det er også vigtigt at være opmærksom på, at dens umiddelbare anvendelighed er bedst jo tættere på skadens indtræffen som muligt. Derudover skal der også gøres opmærksom på at testen som minimum skal tage ti minutter for at gennemføre den korrekt.5 Hvis den er klaret på mindre end det, er den ikke lavet grundigt nok.2 

Desuden skal der gøres opmærksom på , at aktivitet tyder på at kunne påvirke resultaterne i symptomerne, kognitive tests og balancetest. Derfor er det en relevant at overveje om man ikke skal lave test både i hvile og efter aktivitet, hvis man ønsker at arbejde med baseline-test.4

Referencer

  1. Patricios J. et al., BJSM 2016, doi:10.1136/bjsports-2016-097441
  2. Echemendia R.J. et al., BJSM 2023, 57:11, 622-631, doi:10.1136/bjsports-2023-107036
  3. Shapiro J.S., J Neurotrauma 2022, 39, doi:10.1089/neu.2020.7414
  4. Tucker R. et al., Sports Med Open 2020, 6:37, doi:10.1186/s40798-020-00265-8
  5. Echemendia R.J. et al., BJSM 2023, 57:11, 619-621, doi:10.1136/bjsports-2023-106849

Eksterne referencer