Den hvide substans er områder i det centrale nervesystem, herunder hjernen, der primært består af tætpakket myelinerede axoner. Det fremstår hvidt, da myelineringen er fedtholdig. Myelineringen er en form for isolering af axonerne, der gør at elektriske signaler passerer hurtigere igennem dem. Derfor kan information bevæge sig enormt hurtigt gennem disse dele af hjernen. Den hvide substans udvikler sig gennem hele livet.
Forskningen peger i retningen af, at den hvide substans bliver påvirket ved en hjernerystelse. Man mener der sker en mikrostrukturel forandring i axonerne i den hvide substans. Dette ses især hos folk med en moderat til svær hjerneskade, men ses også ved de milde hjerneskader,1,2,3 hvorunder hjernerystelse hører.
Hvid substans og hjernerystelse
Flere studier har vist ændringer i såkaldt fraktionel anisotropi (FA) og mean diffusitivity (MD) i forhold til normalen i den hvide substans.6 Ved en normal hvid substans, antages en højere værdi af FA og lavere værdi af MD at være lige med intakte og kompakte axoner, med et større beskyttelseslag (myelinering).7 Netop dette fandt man også i et studie fra 2020, hvilket var vedholdende selv efter spillerne i studiet, var vendt tilbage til kamp. Faktisk kunne man se en øget MD i op til seks måneder efter skaden, selvom spillerne var asymptomatiske.8 Heldigvis var ændringer ikke lige så slemme efter seks måneder, som i den akutte fase, men især i den hvide substans i corpus callosum var MD forøget efter seks måneder.
Herudover er der muligvis en større asymmetri i den hvide substans hos ramte, i forhold til ikke ramte eller tidligere ramte.5 Dette kan især være udtalt i den corticospinale tragt omkring pons og medulla Forskningen mangler dog stadig meget, før vi kan sige noget endeligt herom. Der er heldigvis ikke noget der tyder på, at skader i de områder af den hvide substans, der har med følelserne at gøre, spiller en rolle i forhold til vedvarende symptomer efter hjernerystelse.4
Samlet set tyder det på, at der sker ændringer i den hvide substans ved traumatisk hjerneskade, også mild traumatisk hjerneskade, og en DTI-måling kan måske måle disse ændringer inden for de første fire uger.6 Vi er dog langt fra at kunne bruge DTI-målingerne uden for forskningen endnu, men studierne er med til at give os en bedre idé om hvad der sker i hjernen efter en hjernerystelse, og forhåbentligt kan vi med tiden finde en brugbar biomarkør ad denne vej.3
Referencer
- Blennow K. et al., Nat Rev Dis Primers 2016;2:16084, doi:10.1038/nrdp.2016.84
- Romeu-Mejia R et al., Cur Rev Musculoskeletal Med 2019, 12:2, 105-116, doi:10.1007/s12178-019-09536-8
- Deibert E. & Shahim P., Neurology 2020, 1-2, doi:0.1212/WNL.0000000000009934 (Editorial)
- Horn H. et al., Eur J Neurosci 2021, doi:10.1111/ejn.15199
- Maruta J. et al., Fronties in Neurology 2020, 11, 1-9, doi:10.3389/fneur.2020.548220
- Bartnik-Olsen B. et al., J of Neurotrauma 2021, 38:1, 111-121, doi:10.1089/neu.2019.6574
- Lebel C. et al., Neuroimage 2012, 60:1, 340-52, doi:10.1016/j.neuroimage.2011.11.094
- Wu Y. et al., Neurology 2020, 95:7, e781-e792, doi:10.1212/WNL.0000000000009930