Tilbage i 2016 var den 5. udgave af konferencen i Berlin. Det er herfra vi har SCAT5, Child SCAT5, konsensusrapporten og meget andet god viden, som meget forskningen sidenhen bygger på. Allerede dengang blev det annonceret, at senest i 2020 ville man lave den næste. Nu er vi så i 2022, og konferencen er flyttet fra Paris som oprindeligt planlagt, til Amsterdam i Holland. Yderligere blev den åbne del af konferencen kortet ned fra tre til to dage.
Ideen med konferencen er dels at præsentere de fund flere grupper af forskere har lavet over de seneste år gennem systematiske litteraturgennemgange, dels at bruge de mange kloge hoved som sparringspartnere. Udover det var der en masse forskere fra diverse universiteter og lande, der præsenterede meget af den forskning de har lavet de sidste år. Selv Danmark var repræsenteret ved en undersøgelse af incidensen af hjernerystelse hos ungdomshåndboldspillere (se nedenfor). Faktisk var der over 300 forskellige posters repræsenteret.
Selve konferencens hovedformål var præsentationen af de systematisk litteraturgennemgange. De førende forskere på området var sat sammen i forskellige grupper og gennemgik i alt over 80.000 forskningsartikler om hjernerystelse og sport – og man endte med at bruge over 1.000 af dem til litteraturgennemgangen. De resterende røg ud enten fordi de ikke undersøgte det de skulle (målgruppen var eksempelvis ikke sportsrelateret) eller studierne blev vurderet til at være at meget lav kvalitet, og kunne derfor ikke bruges. Samlet set er man endt op med ti forskellige litteraturgennemgangen. De blev præsenteret (vi må ikke nævne noget fra dem desværre, da de stadig undergår en videnskabelig proces) og vi blev inviteret til at stille spørgsmål og komme med kommentarer. Disse blev så noteret, og taget med i de sidste diskussioner der skulle laves herom. Det forventes at der foreligger en udgivelse omkring marts 2023 af alle artiklerne. Det ser vi meget frem til. Her kommer der nemlig også en opdatering af konsensusrapporten fra Berlin. Vi har dog en klar oplevelse af, at de ting vi har fremhævet, også fremhæves deri – herunder aktivitet som det pt. bedste redskab til rehabilitering efter hjernerystelse.
En ting der ikke var så stor fokus på, var Kronisk Traumatisk Encefalopati (kaldet CTE). Den præcise årsag hertil er vi usikre på, men kan være fordi vi netop ikke ved meget om CTE endnu. Det forhindrede dog ikke visse personer, herunder Chris Nowinski fra USA og head of Brain Health fra den britiske fodboldspillerforening, Adam J. White, fra at demonstrere uden foran salen før præsentation vedrørende langvarige udfordringer i forbindelse med hjernerystelse. Dette medførte primært bare grin og rysten på hovedet af de to, fra de fleste der gik ind. Men det er helt sikkert et spørgsmål der fylder meget, og derfor kan man, sikkert også med rette, brokke sig over at man ikke havde kigget endnu mere på netop dette. Konklusionen er nok at der potentielt set godt kan være en sammenhæng mellem gentagne slag til hovedet og udviklingen af CTE. Det er der studier der peger på. Men for nuværende mangler vi stadig viden om dose-response – altså hvor mange slag skal der til før der sker noget. Som minimum snakkede de om 3.500 slag før man overhovedet kan begynde at snakke om CTE (svarende til fem års football på højeste niveau) – eller over 8000 slag (11,5 år) før risikoen for alvor skulle rører på sig. Så det er stadig ikke noget man som amatørspiller skal være bekymret for.
Sidst, så præsenterede de en tilføjelse til SCAT5-værktøjet. Udover at det opdateres til SCAT6 (+Child-SCAT6), så kommer der også et værktøj der er brugbart efter de første 72 timer. Det kommer til at hedde SCOAT6 (Sport Concussion Office Assessment Tool 6) – og kommer selvfølgelig også i en børneversion. Det ser vi meget frem til, da det helt sikkert mangler nu.
Når artiklerne kommer næste år (de skal jo lige fagfællebedømmes først), så skal vi nok dykke ned i dem. Indtil da er det bare at væbne sig med tålmodighed.
Og til sidst et lille citat fra konferencen
Concussion are like a pregnancy – you either have it or you don’t