Hvad har fordøjelsesproblemer og hjernerystelse med hinanden at gøre? Flere prøver at sælge deres behandlinger mod hjernerystelse, på baggrund af selvopfundne problematikker. Blandt andet at der skulle være fordøjelsesproblemer hos hjernerystelsesramte, hvilket forsøges at gøres mere korrekt gennem brug af pseudovidenskabeligt sprog. Eksempler på brug af den sprogbrug er når der bruges fagtermer og fag-lignende termer såsom “vagus nerven”, “tarmflora” og “ubalanceret nervesystem”.1
Der er lavet undersøgelser på traumatiske hjerneskader – og selvom hjernerystelse falder under betegnelsen milde traumatiske hjerneskader, så er der altså stor forskel på om vi taler svær traumatisk hjerneskade eller vi taler hjernerystelse. Studierne der er lavet, kigger på moderat til svær traumatisk hjerneskade, og resultaterne heraf kan altså ikke ekstrapoleres til også at gælde ved hjernerystelse.
I 2006 lavede Krakau og kollegaer en litteraturgennemgang der klarlagde at der faktisk er problemer med fordøjelsen ved moderat til svære traumatiske hjerneskader i den akutte fase.2 Dette gælder især problemer i den øvre del af fordøjelsessystemet – altså mund, svælg og mave – ikke tarmene. De studier der er lavet siden dengang, kigger især på svære hjerneskader. Der er, så vidt vi ved, slet ikke lavet studier der viser at der skulle være en sammenhæng mellem hjernerystelse og fordøjelsesproblemer.
Så der er på nuværende tidspunkt ikke grobund for at påstå, at hjernerystelsesramte oftere oplever fordøjelsesproblemer end den gennemsnitlige befolkning. Ikke med mindre man har et produkt man skal sælge i hvert fald. Set fra et videnskabeligt perspektiv er det i hvert fald ikke korrekt at påstå det.
Referencer
- https://www.facebook.com/1446269675393242/photos/ford%C3%B8jelsesproblemer-hvad-har-det-egentlig-med-hjernerystelse-at-g%C3%B8re-det-er-ret/2088923071127896/
- Krakau K. et al., Brain Injury 2006, 20:4, 345-367, doi:10.1080/02699050500487571
Sullivan et al 2023 (link til siddt) har i et klinkdk studie fundet 10% af 261 patienter havde udvilklet digestive symptomps after mild traumatic brain injury. Andre incl metabolomics studier i mTBI støtter op om ændringer i mave-tarm.
https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/38167586/
Mvh Marianne Sandberg, civilingeniør biomediciner
2845 2841
Hej Marianne
Tusind tak for kommentaren og for at henvise til Sullivan et al. (2023) – det er helt bestemt et interessant studie.
Det er korrekt, at de rapporterer, at ca. 10 % af deltagerne oplevede fordøjelsesrelaterede symptomer én måned efter mTBI. Det er værdifuld information. Samtidig er det vigtigt at bemærke, at omtrent samme forekomst af fordøjelsesproblemer ses i den generelle befolkning – typisk 10–20 % afhængigt af målemetode.
Da studiet ikke undersøger, om deltagerne allerede havde disse symptomer før deres mTBI, kan vi derfor ikke konkludere, om de er opstået som følge af skaden, eller om de blot afspejler det almindelige baggrundsniveau.
Det samme gælder deres øvrige “atypiske symptomer”: forekomsterne ligger faktisk helt på linje med, hvad man finder i befolkningen generelt. Studiet understøtter derfor ikke, at disse symptomer i sig selv er særligt karakteristiske for mTBI eller forudsigende for prognosen.
Det betyder ikke, at mave-tarm-relaterede ændringer efter mTBI ikke kan forekomme – især ikke når man kigger bredt på metabolomics eller neuroinflammation i andre studier. Men lige præcis dette studie kan ikke sige noget sikkert om årsagssammenhænge, fordi baseline-data mangler.
Tak igen for kommentaren – det er præcis den slags faglige drøftelser, der gør feltet stærkere