Hjernerystelse og hjelme bliver tit nævnt sammen. Der er ikke unormalt at få fortalt at hjelme beskytter mod hjernerystelse. Og det virker måske også logisk – hvis man har hjelm på, beskyttes hovedet, og dermed hjernen bedre. Men faktisk er det slet ikke så logisk.
I hverdagen bruger mange cykelhjelme; de bruger hjelm når de står på rulleskøjter eller skateboard. I sportens verden bruges hjelme især i blandt andet ishockey og amerikansk fodbold. Derudover bruges hjelme, ofte rugbyhjelme, i fodbold og håndbold, hos spillere der har været ramt af hjernerystelse. Det bruges her, da mange har en idé om at hjelme beskytter mod (flere) hjernerystelser.
Problemet er bare, at der ikke er dokumentation for virkningen af hjelme mod hjernerystelse.5 Faktisk peger evidens mod at de ikke hjælper.1,6 Cykelhjelme beskytter mod andre ting, såsom kraniebrud, så brug dem endelig, men de beskytter ikke mod hjernerystelse. Dette gælder også i ishockey, amerikansk fodbold mm. Og så er der intet der tyder på, at de gængse rugbyhjelme og pandebånd som vi ser brugt i fodbold og håndbold, har nogen som helst effekt heller, ej heller polstret hovedbeskyttelse.6 Årsagerne kan være mange, men skyldes formentlig at hjelme ikke beskytter mod at hjernen rystes, “blot” mod at kraniet ødelægges. Der forskes dog stadig i området, og det er ikke usandsynligt, at der kommer hovedbeskyttelse, der kan nedsætte risikoen i en eller anden grad.
Hövding og MIPS
Hövding-cykelhjelme er blevet det helt store hit blandt hjernerystelsesramte herhjemme. De skulle angiveligt beskytte otte gange bedre mod hjernerystelse, end en traditionel cykelhjelm. Det baserer de dog på et studie hvor man har testet stødabsorptionen gennem et lodret fald.2 Som vi har fortalt tidligere, så skyldes hjernerystelse oftest rotationelle kræfter, og derfor er et studie som dette slet ikke repræsentativt. En nyere undersøgelse foretaget af det svenske Folksam,4 har imidlertid inddraget rotationskræfter – men som vi har skrevet om tidligere, kan det stadig ikke dokumenteres at hjelmen beskytter bedre mod hjernerystelse.
Yderligere findes der teknologien MIPS (Multi-Directional Impact Protection System), der angiveligt skulle tage hånd om udfordringen med disse rotationelle kræfter. De har dog kun testet den i laboratoriet – og igen gennem et lodret fald.3 Så folkene bag systemet kan faktisk heller ikke udtale sig om systemets virkning i forhold til hjernerystelse.
Samlet set kan ingen af de to systemer beviseligt beskytte dig mere mod hjernerystelse, end almindelige cykelhjelme. Men de har markant større potentiale, end de gængse cykelhjelme, da de netop forsøger at tage højde for rotationskræfterne. Det betyder at de også har et potentiale for at nedsætte risikoen, men vi ved slet ikke hvor stort det potentiale eventuelt er endnu.
Referencer
- Sone et al., Helmet efficacy against concussion and traumatic brain injury: a review, J Neurosurg 126:768–781, 2017. doi: 10.3171/2016.2.JNS151972
- Kurt M. et al., Annals of Biomedical Engineering 2017, 45:4, 1148-1160, doi: 10.1007/s10439-016-1732-1
- Bland M.L. et al., Annals of Biomedical Engineering 2019, 1-11, doi: 10.1007/s10439-019-02330-0
- Forskningsrapport: Folksams test av cykelhjälmar för ungdomar och vuxna 2020
- Knight J.M. et al., BMJ Open 2021, 11, doi:10.1136/bmjopen-2020-044320
- Knight J.M. et al., JSAMS 2021, doi:10.1016/j.jsams.2021.11.043
Se også
-
Hjernerystelse og aktivitet
Hvordan påvirker aktivitet din rehabilitering efter hjernerystelse? Læs mere om det her.
-
Hjernerystelse
Læs mere om hvad en hjernerystelse er her.
-
Kronisk traumatisk encefalopati
Læs mere om hvad kronisk traumatisk encefalopati, også kaldet CTE, er og hvor hyppigt det opleves.
Opdateret 29. december 2021