Hjernerystelse | Commotio Danmark

Hjernerystelsesmyte #9 – Hukommelsestab og hjernerystelse

Hukommelsestab og hjernerystelse - hjernerystelsesmyte 9

Hukommelsestab og hjernerystelse kædes tit sammen. Nogle tror at for at få en hjernerystelse, skal det traume du har været udsat for, være så voldsomt at du får store skader. Et eksempel på disse store skader er netop hukommelsestab, som nogle tror alle der er ramt af hjernerystelse har, samt bevidstløshed.

Indtil august 2017 beskrev sundhed.dk at hjernerystelse var defineret af blandt andet at man fik hukommelsestab.1 Netdoktor.dk skrev også i en lang periodeat “kortvarig bevidstløshed med hukommelsestab omkring selve hændelsen er ofte karakteristisk”.2 Retfærdigvis skal det siges at Netdoktor også skrev at man ikke behøvede at have hukommelsestab. Problemet er dog at de skriver det ofte er karakteristisk.

For hukommelsestab er netop ikke ofte karakteristisk ved en hjernerystelse – det er dog et af de symptomer man kan holde øje med.3 Retrograd amnesi, ikke at kunne huske tidspunkter op til og med hjernerystelsen (eksempelvis stillingen i håndboldkampen), formodes at være i 8-9 % procent af tilfældene, mens anterograd amnesi, hvor man ikke kan huske hvad der er sket efter hjernerystelsen (eksempelvis hvordan man har forladt banen) formodes at være lige over 10 %.4,5 

Det er derfor langt fra alle der rammes af hukommelsestab i forbindelse med en hjernerystelse. Faktisk vil langt de fleste kunne huske både før, under og efter slaget. Hukommelsestab og hjernerystelse hænger derfor ikke nødvendigvis sammen. Det er dog stadig et symptom der kan indikere hjernerystelse. Så oplever du at den ramte ikke kan huske hvad der skete før, under eller efter slaget, så skal du kontakte en læge med det samme. 

Referencer

  1. ‘Fejlagtig’ information om hjernerystelse får kritik: Kan have alvorlige konsekvenser. Mette Stender Pedersen, dr.dk, 6. marts 2015, hentet 30. april 2022
  2. Netdoktor – Hjernerystelses, 26. oktober 2020, hentet 24. marts 2022
  3. McCrory P, Meeuwisse W, Dvorak J, et al. Br J Sports Med 2018; 51: 838–847.
  4. Marshall et al. Injury Epidemiology 2015, 2:13, doi:10.1186/s40621-015-0045-4
  5. Wasserman et al., The American Journal of Sports Medicine 2016, 44:1, doi: 10.1177/0363546515610537

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *